Han hjemsøger dem i nat.

Danmark fik endnu en storsejr ved VM mod Tunesien på 32-21(17-7), hvor der var både opvisning og udsving undervejs. 

Og så var der især en mand, der havde en vanvittig halvleg. 

Her følger B.T.s karakterer fra Danmarks anden sejr: 

Et fænomen! Man skulle tro, at en gammel indianer havde brændt salvie af omkring det danske målfelt, mens han messede navnene på alle de tunesiske skytter. De var skrækslagne ved synet af Emil Nielsen. Bøh! Han ydmygede dem én efter én. Jeg ville kigge under hotelsengene derhjemme, hvis jeg var dem, inden jeg faldt i søvn. Han var helt latterligt god i første halvleg. Mindre efter pausen. Sådan er det.

Mens hans hustru snart har termin derhjemme, må Møller væbne sig med tålmodighed i jagten på VM-minutter. Dem sidder Emil Nielsen simpelthen for tungt på. 

Han spillede som en fri fugl med luft under vingerne, mens danskerne hamrede den ene kontra efter den anden af sted. Wow, en start, han fik på kampen. Det lader til, at han har noget at bevise under det her VM. 

Landstræneren har været i håndboldlaboratoriet i nok et forsøg på at skabe en dansk Dr. Frankenstein på banen. Madsen med hammeren fik prøvet kræfter i en konstellation med Mathias Gidsel, der kan blive yderst frugtbar senere hen i turneringen. Det var den bare ikke helt her. 

Der er næppe en mand, Jacobsen vil undvære mindre end Landin. En altmuligmand i forsvaret, der har flair i angrebet. Det er potent. Og det viste han. Godt for Danmark, at den knæskade ikke var værre end som så. 

Hvad skete der lige dér? Det var en sjælden kamp til glemmebogen for storskytten. Alt for mange sjældne afbrændere med enkelte lyspunkt. Det lever han nok fint med efter en ny overlegen sejr.  Rejste sig markant i anden halvleg. 

Det var virkelig voldsomt! Han blev løsningen på landstrænerens skade-sudoku med både Arnoldsen og Lauge ude. Andersson sendte et klart signal til Jacobsen på sidelinjen. Han er klar til at tage en større rolle på sig. Suveræn god energi i begge ender af banen. 

Nu stopper det altså. Skal han nu også være overlegen playmaker? Ja, ja, vi må tage det hele med. Verdens bedste håndboldspiller har intet loft på sit niveau. Han er en tryllekunstner på banen. Både som assistmager og målscorer. Januar er helt din, Gidsel, februar med. 

Han er som en dejlig plaid hjemme i sofaen. Du føler dig tryg og lun, når han er i nærheden. Den nye anfører går forrest i forsvaret, og hvor må det give resten af holdet en massiv tryghed. Især Emil Nielsen og Kevin Møller i målet. Der kommer ikke meget forbi. 

Han er næppe den, der bliver stoppet på gaden allermest af glubske autografjægere, men er du helt gal, han er et monster i sin store rolle på landsholdet. Autoriteten synes at vokse mere og mere. Fornemt at se. 

UB

Det blev til lige præcis nul minutter for Aalborg-kæmpen. 

Blev modtaget som en helt til kæmpe jubel. Boxen elskede ham. Men ind ville bolden bare ikke på de fire første forsøg. Men så kom forløsningen på det femte skud. De første VM-minutter blev til en frustrerende oplevelse for Mensah. 

UB

Lauge var helt udenfor truppen, mens han kæmper for at blive VM-klar efter sin muskelskade i maveregionen. Lad det gå tjept. 

Glem du bare, den afbrænder, Lukas. For når du står i forsvaret sammen med Saugstrup, er det præcis den mur, Trump drømte om at bygge ved grænsen til Mexico. Tag Grønland i stedet, Donald. Du får ikke dem her. 

Endelig! Forløsende for Johan Hansen, der har kæmpet med sit niveau på landsholdet. Endelig kom der hul på målscoringen. Det behøver ikke at gøres mere kompliceret. Hatten af for det. 

Jeg forstår ham godt! Landstræneren ser VM-debutanten som version af Magnus Saugstrup. Og det er tydeligt at se i forsvaret. Han kommer til at få rigeligt med minutter under VM. 

UB

Den snart pensionerede landsholdskæmpe fik sine første VM-minutter. Det fortjener han. Men rollen bliver næppe meget større end det her. 

UB

Supertalentet kæmper med læggen og var helt udenfor truppen til kampen.

Chefen for det hele har samlet sin egen lille gruppe af 'The Monstars'. Og selvom der er mere Thomas Helmig Jam end Space Jam over Jyske Bank Boxen i Herning, er det bare helt vildt at se, hvad han bedriver med de her drenge. Selve kampen mod Tunesien blev en grim affære til sidst, men hvad gør det, når man vinder igen og igen. Overlegent.