EM-semifinale! Skader, sygdom, kaos. De er sgu ligeglade.
Danmark møder fredag Frankrig i semifinalen efter en flot præstation mod Holland i den afgørende mellemrundekamp.
Intet kan slå dem ud lige nu. Tre kvinder og én mand scorer topkarakter efter 30-26-sejren over hollænderne (15-13)
Her er B.T.s karakterer fra triumfen:
Anna, hvor pokker er Elsa? Du er jo iskold! Hollænderne frøs til is, når de så hende i målet. Danmark har en ny førstekeeper, og hun hedder hverken Reinhardt eller Toft til efternavn. Hun hedder det samme som 56.801 andre danskere, men til gengæld er hun helt sin egen. Hvilken præstation, hun - igen - leverede i målet. Hun fik hollænder efter hollænder til at stille træskoene.
UB
Stjernen var tæt på at tage det straffe, hun kom ind på. Men scenen var optaget. Anna havde den i dag.
Hun var tilbage, efter hun fik et hvil i kampen mod Slovenien. Det var en blandet landhandel. Så kan hun jo glæde sig over endnu en dansk semifinale.
Jamen, gider du lade være? Hun er jo på en helt anden planet lige i øjeblikket. Hvis du en sommerdag er på stranden og ser vandet trække sig langt tilbage, så er det ikke en tsunami, du skal frygte. Næh, det er den dér fodfinte, Elver udfolder gang på gang. En direkte trussel på sikkerheden. Wow! Og så agerede hun også superwoman, da hun reddede en hollandsk kontra på et tomt dansk mål. Hvis Anna Kristensen fik hollænderne til at stille træskoene, lagde Elver tulipaner på graven. Suveræn!
Snu som en ræv. En dum udvisning lod hun sig ikke ryste af. Gang på gang var hun bare mere kløgtig end sin modstander. Den rutine er guld værd - eller det kan den i hvert fald blive. Stor kamp.
Hun fik ene kvinde elpriserne til at stige i Wien med den energi, hun lagde for dagen. Hun så sin storesøster blive korsbåndsskadet for få dage siden, og pludselig fik hun selv behandling på sidelinjen. Men heldigvis for Danmark var det ikke alvorligt, for Iversen brændte godt nok et par gange, men hun gik forrest. Vital.
UB
Kom ikke på banen i kampens hede.
Hun dækkede godt i lange perioder, men der mangler stadig lidt, før EM-formen topper. Hollænderne havde godt styr på danskerne indtil den sidste del af anden halvleg. Og her var det uden forsvarsprofilen.
Hun kom ind i den afgørende del af kampen og viste, hvorfor hun er så vellidt af Jesper Jensen i det danske forsvar. Hollænderne knækkede totalt i angrebet, da der kom styr på defensiven.
Ja tak, det er jo lige præcis dét, jeg har sukket efter! Sikke et tidspunkt at træde i karakter på. Hun agerede hollandsk dæmning i forsvaret og tog ansvar i angrebet. Straffekast, afleveringer og stort overblik. Holland fik et van Gogh i nødden, hun Rembrandte banen af... Tag en Heineken!
UB
Skød helt forbi mål. Hende rolle på landsholdet er svundet ind til næsten ingenting her under EM. Kun aktuel i det danske overtalsspil.
UB
Slutrundedebutanten måtte se mere rutinerede kræfter tage spilletiden.
Ah, det gjorde ondt at se på. For Højlund vil så gerne i gang med sin slutrunde, men igen blev det bare for hektisk, for kaotisk, for usammenhængende. I glimt så vi, hvad vi ved, hun kan. Men hun er slet, slet ikke kommet i gang til EM efter sygdom og knæproblemer. Hun kan nå det endnu, og det kræver det, hvis Danmark skal blive europamestre.
UB
Fuld tid til Østergaard gav ikke plads til Aagot.
Kalder Kaja Kamp. Hun blev pludselig bedt om at træde frem til fronten af scenen. Fra birolle til hovedrolle. Fra Burger King til landsholdsspiller. Hun ved, hvordan man griber chancen, når den byder sig. Glem alt om de momentvise udfordringer i forsvaret, hun spillede sig markant op. Semifinaleklar!
Jeg skulle ikke stå i vejen for det skud, hun render rundt med. Fantastisk til tider. Jo, jo, vi tager afbrænderne med, men hun har fuldstændig indtaget den højre backposition. Værsgo, Michala. Landsholdsgennembrudet er gennemført.
Du kan være uenig i hans pædagogiske tilgang, men du kan intet sige til hans resultater med det danske landshold. SEKS - sig det igen - SEKS semifinaler i streg. Sammen med Lars Jørgensen har han bragt dansk kvindehåndbold tilbage på landkortet efter mange pauvre år. Nu spiller de igen, igen, igen, igen, igen, igen om medaljer. Det er for vildt.

