Danmark fik en storsejr på 28-19 over Montenegro i den anden kamp ved EM på hjemmebane.
Dermed har landsholdet nu vundet sine to første kampe ved EM, og det betyder, at danskerne er sikre på at avancere til mellemrunden – og få mindst to point med videre.
Det danske kollektiv leverede en god indsats søndag aften, men man også fik meget gunstige arbejdsbetingelser i anden halvleg, da Montenegro gik fuldstændig i opløsning.
Herunder kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere.
Det var endnu en lidt tøvende start fra Sandra Toft, men efter at være blevet skudt i hovedet et par gange, så tog fanden ved hende. Den danske målmand viste prøver på det storspil, som gjorde hende til verdens bedste ved VM sidste år. Kan hun fortsætte med det … Ja, så kan det her altså godt blive et rigtig sjovt dansk EM. Karakter: 9
Fik det sidste kvarter, da kampen var afgjort. Det var godkendt uden at være prangende. Karakter: 6
Blev sendt på banen i anden halvleg, da sejren var i hus. Den unge fløj kvitterede med en enkelt scoring på to forsøg. Karakter: 6
Hun blev snydt et par gange i forsvaret i første halvleg, men det er også det eneste negative, der er at sige om Anne Mette Hansen. Endnu en god kamp fra venstrebacken, som virker i en helt anden – og positiv – forfatning end ved sidste års VM. Karakter: 8
Fik intet at arbejde med i angrebet, men hun gjorde det hæderligt i forsvaret. Karakter: 7
En fornuftig kamp fra Viborg-spilleren, som scorede to gange og kæmpede bravt i forsvaret. Karakter: 8
'Safety first' – eller bare 'Nolsøe first'? Fire på fire fra venstre fløjen, som er fløjet ud af EM-startblokkene som en galophest på speed. Karakter: 7
Blev bragt i spil, da kampen var afgjort. Og hun brugte sine minutter på banen til at sætte et enkelt mål i kassen. Karakter: 7
Hun er blevet udnævnt til general i den danske kontrafase, men indtil videre har Haugsted ikke overbevist om, at hun fortjener det ansvar. Der er mangler både i forhold til overblikket og skudkvalitet. Karakter: 4
Der er stadig for mange fejl fra Burgaards side, og hun tog nogle rigtig dårlige beslutninger i begge ender af banen. Men tre mål ender trods alt med at trække op. Karakter: 6
Stregspilleren med de to populære storebrødre fik sin slutrundedebut og nettede en enkelt gang. Karakter: 7
Det var en fuldstændig frygtelig åbning på kampen fra Tranborg. Hun havde budt ind med tre afbrændere – den ene større end den anden – inden kampen for alvor var kommet i gang. Hun har så meget potentiale, men på landsholdet er hun alt for ofte passiv og virker blottet for selvtillid. Spillede sig dog op i anden halvleg. Karakter: 5
Speedy Gonzales 1 viste endnu en gang, at hun er en berigelse for det danske angrebsspil. Masser af tempo og godt overblik – det eneste, man kan savne fra Rej, er, at hun i endnu højere grad søger sin egen chance. Men en rigtig fin kamp. Karakter: 8
Speedy Gonzales 2 bidrog med (top) fart og direkte spil, da hun endelig blev sluppet løs. Solid præstation – vi vil gerne se hende få endnu flere minutter på banen. Karakter: 8
Stregspilleren var defensivt udfordret i første halvleg. Og så trækker to angrebsfejl ned for Iversen. Karakter: 6
Fire mål på fem skud fra Østergaard, der fortsatte de gode takter fra kampen mod Slovenien. Udstråler en selvtillid og sikkerhed fra fløjen, som vi har savnet i nogle år. Karakter: 8
To kampe og to sejre. Endda to meget sikre sejre. Jesper Jensen kunne ikke have ønsket sig en bedre start som dansk landstræner, og kampen mod Montenegro blev helt perfekt, da han kunne fordele ressourcerne og give spilletid til alle de danske spillere. I gruppefinalen mod Frankrig kommer vi for alvor til at se, hvor langt han er kommet i sit arbejde med landsholdet. Karakter: 8