Danmark vandt den tredje VM-kamp på stribe, da det blev til endnu en storsejr - denne gang 35-23 over Sydkorea.

Dermed har Jesper Jensens tropper gjort rent bord i det indledende gruppespil og kommer nu over til mellemrunden med fire point på kontoen.

Her skal håndboldkvinderne møde Tyskland, Ungarn og Tjekkiet i duellen om avancement til kvartfinalerne.

Herunder kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere efter sejren over sydkoreanerne.

Der var både hit og skidt i første halvleg, men efter pausen spillede Sandra Toft sig op og viste flere og flere glimt af det topniveau, som skal være med til at sikre Danmark medaljer om små to uger.

Uden for bedømmelse.

Det danske powerhouse åbnede kampen med masser af… ja, power! Hendes fysik var en evig hovedpine for Sydkorea, og i det hele taget var det en ganske fin præstation fra Anne Mette Hansen, som blev noteret for tre scoringer.

Blev sendt på banen fra anden halvlegs start i stedet for brandvarme Lærke Nolsøe. Hun levede ikke helt op til kollegaens bedrifter, men tre mål på fire skud går også an.

Der blev brændt lidt mere end normalt, men alt i alt var det en god kamp fra Heindahl. Hendes forsvarsspil var stærkt, og i angrebet var hun så overlegen, når hun screenede de sydkoreanske modstandere, at det lignede miniputter mod seniorspillere.

Der var nogle rigtige gode ting fra Kristina Jørgensens højre hånd - men der var altså også for mange afbrændere. Til tider blev det også for hektisk for Viborg-stjernen i angrebsspillet.

Line Haugsted kunne sandsynligvis ene kvinde have dækket samtlige seks sydkoreanske angrebsspillere op i kampens indledning. Her var hun simpelthen et bæst - et allestedsnærværende murværk, som samtidig formåede at binde forsvaret solidt sammen. Ren verdensklasse. Et par enkelte fejl undervejs gør dog, at det kun bliver til en flirt med de seks stjerner.

Man kunne godt savne, at Burgaard selv var lidt farligere, men der er intet at udsætte på hendes sammenspil med holdkammeraterne. Faktisk virker hun mere sikker og afklaret i den del af spillet, end vi har set det i lang tid.

Nolsøe er i gang med et rigtig godt VM. Endnu en gang var hun ekstremt effektiv og satte fem scoringer ind på fem forsøg i første halvleg. Meget overbevisende - så vi sniger os op på en lillebitte topkarakter, selvom hun kun spillede 30 minutter.

Ikke en kamp, hun vil huske i flere år, men det var hæderligt - og en smule anonymt.

Uden for bedømmelse.

Endelig var hun der, Mie Højlund. Begyndelsen på VM har ikke været alt for overbevisende, men Højlund fik chancen fra start mod Sydkorea - og den greb hun. Hun hamrede selv nogle flotte mål ind og styrede angrebet på fornem vis. Det er vigtigt, at Højlund kommer ordentligt ind i turneringen, for hun giver det danske spil noget tempo og uforudsigelighed, som ingen andre kan bidrage med.

Spillede med musklerne, da hun med to sydkoreanere hængende på ryggen, vendte sig ubesværet rundt og kylede bolden i kassen. Hun er bare brølhamrende stærk! Derudover spillede hun i øvrigt rigtig godt i begge ender af banen. Klart den bedste kamp fra hende indtil videre ved VM.

Simone Böhme nåede godt og vel ti minutter på banen og fik sat en enkelt scoring ind.

Fik primært chancen i overtal og i syv-mod-seks. Det blev en blandet omgang - dog med slagside mod det knap så imponerende.

Trine Østergaard åbnede kampen med at brænde en helt fri chance. Så var linjen ligesom lagt. Det er desværre et alt for stort problem for højre fløjen, at hun generelt brænder alt for meget. Og det trækker ned i en kamp, hvor der også var et par andre skønhedsfejl undervejs, og hvor hun helt overordnet ikke var farlig nok i kontraspillet.

Landstrænerens beslutning om at smide Mie Højlund ind i startopstillingen var rigtig, og i det hele taget havde han indstillet sit mandskab perfekt til kampen. Og i begge ender af banen foretog han løbende de rigtige justeringer, når Sydkorea forsøgte sig med modtræk.