Danmark levede op til favoritværdigheden og vandt sin første EM-kamp mod Slovenien med 30-23.
Dermed fik Jesper Jensen en perfekt slutrundedebut som landstræner.
Det danske spil var dog ikke prangende hele vejen igennem, men i midten af anden halvleg trak holdet fra og herefter var det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.
Herunder kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere.
Skidt første halvleg fra Sandra Toft, hvor hun ikke var i nærheden af den verdensklasse, vi forventer fra hendes side. Men efter pausen spillede hun sig en smule op og endte på en acceptabel redningsprocent på 31. Karakter: 6
Kun på banen ved et enkelt straffekast. Karakter: UB
Begrænset spilletid. Karakter: UB
En rigtig god kamp fra Anne Mette Hansen, som var Danmarks bedste i forsvaret – og i angrebet leverede jubilaren også et godt tryk og scorede på de forsøg, hun kom frem til. Karakter: 8
Bomstærke Kathrine Heindahl leverede vanen tro en stor fighterindsats. Hun udnyttede sin store fysik i angrebet, men defensivt havde hun nogle udfordringer. Karakter: 7
Hvordan kan man skyde så langt forbi på et straffekast? Nå, hvis vi ser bort fra det, så var der mange rigtig gode ting fra Jørgensen – men også nogle graverende fejl i overtal, hvor hun kiksede i sit vurderingsspil. Karakter: 7
Solid kamp fra Nolsøe, der er eneste venstrefløj i truppen. Den tillid levede hun op til – selv om effektiviteten dalede i anden halvleg. Men seks mål er godkendt. Karakter: 8
Begrænset spilletid. Karakter: UB
Hun formåede slet ikke at leve op til ansvaret som dirigent i kontraspillet. For mange afbrændere og et overblik, som ikke ligefrem var imponerende. Læg dertil problemer i defensiven – ja, så kan det ikke blive en god karakter. Karakter: 5
Der var vanen tro masser af vilje fra Louise Burgaard, som leverede en ganske fornuftig indsats i begge ender af banen. Hun kom ikke frem til alverden i angrebet, men spillede sikkert – og det er også værd at tage med. Karakter: 7
Ikke på banen. Karakter: UB
Hvor man dog bare savner noget mere gåpåmod og aggressivitet fra den danske højreback. Det bliver alt for meget alibi-håndbold. Samtidig ragede hun to dumme udvisninger til sig. Alt i alt blev det en skidt start på EM fra højrebacken. Det har vi desværre set før. Lad os håbe, at Jesper Jensen – som også træner Tranborg i Esbjerg – kan banke noget selvtillid ind i hende. Karakter: 4
Den danske playmaker satte masser af tempo i angrebsspillet, og det slap hun rigtig godt fra. Det har været en mangelvare i de seneste år, men Rej ligner en spiller, som kan give Danmark en ny dimension i spillet. Karakter: 7
Det blev til overraskende få minutter på banen for Mie Højlund. Men i de godt ni minutter, hun fik lov at spille, viste Mie Højlund prøver på de hurtige fødder, der kan blive vitale for Danmark i denne turnering. Karakter: 6
Stregspilleren nåede at sætte det allersidste mål i kassen, men ellers fik hun intet at arbejde med i angrebet. Defensivt havde Iversen – ligesom flere af holdkammeraterne – sine kvaler i midtzonen. Karakter: 6
God effektivitet fra Trine Østergaard, som scorede fem mål på seks forsøg. Også i forsvaret leverede erfarne Østergaard fint. Karakter: 8
Det kan godt være, det ikke var champagnehåndbold hele vejen igennem, men Jesper Jensen kunne ikke have drømt om en bedre slutrundedebut. En sikker dansk sejr, hvor det sidste kvarter kun handlede om sejrens størrelse. Det er ikke ofte, vi har set det kampbillede med et dansk landshold i de seneste år. Jesper Jensen må være godt tilfreds med at se, at han har fået skubbet gang i kontraspillet og sat tempo i angrebet – men til næste kamp ønsker han sig nok et bedre midterforsvar. Karakter: 8