Danmark er klar til kvartfinalen ved VM efter en sejr på 34-27 over Japan.

Det var dog på ingen måde en overbevisende præstation fra danskerne, som havde store problemer i forsvaret.

Men landsholdet endte altså med - selv uden en sygdomsramt Mikkel Hansen - at vinde, og dermed er den sidste mellemrundekamp mod Kroatien reelt uden betydning,

Herunder kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere.


Så I Danmarks anfører i sit livs spurt og et efterfølgende kamikaze-hop? Det er altså en mand, der har vundet alt, hvad der er værd at vinde i håndboldens verden - og er kåret til verdens bedste håndboldspiller. Men der er ingen fine fornemmelser, og han ofrede alt. Men i forhold til antallet af redninger var det ikke vildt imponerende. Karakter: 7


Begrænset spilletid. Karakter: UB


Han er altså ikke kommet ordentligt ind i dette VM. Brændte en kæmpe chance og virker i det hele taget ikke sikker i den offensive del af spillet. Men defensivt var han en af de bedre og hjalp med at stabilisere forsvaret. Karakter: 6


Endelig kom Usain Bolt - Emil Jakobsen, undskyld! - ind i den danske trup og fik sin VM-debut. Og det blev en dag, han aldrig nogensinde glemmer. 12 mål på 14 forsøg taler sit eget tydelige sprog om Jakobsens indtræden i turneringen. Han er hurtigere end et lyntog, og det gavner det danske spil. Velkommen til VM! Karakter: 9


Møllgaard havde en offday i første halvleg. Der manglede bid i tacklingerne, og han savnede fart i fødderne overfor de fodrappe japanere. Skidt kamp af den erfarne forsvarschef, og det var formentlig derfor, han blev bænket i hele anden halvleg. Karakter: 4


Bagspilleren var tilbage i den danske trup, og det blev ikke en overbevisende retur. Ja, faktisk var det lidt af et mareridt for Jacob Holm. Han manglede simpelthen kølighed og overblik - og tog alt for mange dårlige beslutninger. Karakter: 3


Lasse Andersson fik chancen fra start, fordi Mikkel Hansen lå hjemme på hotelværelset med et maveonde. Andersson åbnede kampen flot og viste prøver på, at hans skud får et hestespark til at se lidt vattet ud. Men som kampen skred frem, så blev hans sigtekorn åbenbart smadret - han blev i hvert fald frygteligt uskarp. Fire mål på 11 skud er ikke godt nok. I forsvaret var det dog fornuftigt. Karakter: 6


Han leverede bundsolidt i forsvaret - som en af de eneste danskere. I angrebet var hr. Svan også bundsolid, og i det hele taget var det en god dag på kontoret for den rutinerede højre fløj. Karakter: 9


Spillede det meste af anden halvleg, og Mensah bidrog med noget stabilitet og tempo i begge ender af banen. Karakter: 7


Blev sendt i aktion efter pausen i stedet for Emil Jakobsen. Og det blev lidt en anonym omgang for venstre fløjen i den angrebsmæssige del. I forsvaret stod han dog fint. Karakter: 6


Hans hurtighed gavnede det danske forsvar, så på den måde var Saugstrup et hit. Offensivt bidrog han med en stor afbrænder og et enkelt mål. Karakter: 6


Så fik den ikke længere for Mathias Gidsel. Den danske wonderboy kunne slet ikke ramme samme niveau, som vi har set fra hans side i de første fire kampe. Det er egentlig lidt mærkeligt, for han har farten til at matche japanerne. Men Gidsel så træt ud  - og det er bekymrende. Måske det var en idé at lade ham få en slapper på mandag? Karakter: 6


Playmakeren viste sit imponerende overblik og satte angrebsspillet godt op. Der var masser af lækre assists til holdkammeraterne, og så fik han selv sat et enkelt mål i kassen på to afslutninger. Karakter: 8


Ikke på banen. Karakter: UB


Ikke på banen. Karakter: UB


I angrebet spillede Simon Hald en rigtig god kamp og nåede op på fire scoringer. Men allerede i begyndelsen af anden halvleg ragede han sin tredje udvisning til sig, og derfor indkasserede han et rødt kort. Det fortæller en hel del om, at japanerne kørte Simon Hald rundt i manegen i den danske defensiv, hvor den tunge stregspiller var i store problemer. Karakter: 6


Landstræneren måtte hidse sig op et par gange undervejs, fordi spillernes koncentration ikke ligefrem var imponerende. Og han var tydeligvis irriteret over, at det tog så lang tid at ryste japanerne helt af. Derfor endte Nikolaj Jacobsen nok heller ikke med at fordele ressourcerne så meget, som han drømte om. Men fem sejre i fem kampe - det kører jo efter planen! Karakter: 8