Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Via en flot anden halvleg kørte Danmark en sikker 34-23-sejr over Slovenien i garagen i EM-gruppespillet.

De danske drenge var ellers på hælene i de første 30 minutter, hvor både angreb og forsvar haltede.

Men anført af små mirakler fra verdens bedste målmand trak danskerne fra i anden halvleg, hvor sejren aldrig kom i fare.

Herunder kan du læse B.T.s dom over den danske sejr.

Midt i sejrsrusen bliver vi nødt til at tale om det. Desværre. For det, der skulle være det store fest-comeback for Rasmus Lauge på landsholdet, har indtil videre været lidt af en fuser.

I de to første kampe har han simpelthen ikke kunnet ramme rytmen i den bagkæde, som vi på forhånd udnævnte til Danmarks bedste nogensinde. Især virker det helt uafstemt med Mathias Gidsel, der løber ind i de samme områder, som Lauge gerne vil angribe. Og det stationære danske angrebsspil lignede indledningsvist, at det havde sejlet rundt på Club Tabu i Debrecen hele natten – med en gin/tonic i hver hånd.

Efter et kvarter havde landstræner Nikolaj Jacobsen set mere end nok. Ind med Mensah og ud med Lauge, som resten af halvlegen blev siddende på bænken, hvor han skiftevis kiggede ned i gulvet og op i loftet.

Han kom på banen igen i anden halvleg, hvor det blev en anelse bedre. Men vi ved, at han indeholder så meget mere power og verdensklasse, end det vi har set i disse kampe.

Normalt er det Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Niklas Landin, der scorer de største jubelbrøl, når landsholdet løber ind til opvarmningen. Men de blev alle overgået lørdag aften i Debrecen.

For her gik vi og troede, at Hans Majestæt var abdiceret – men pludselig stod Hans Lindberg dernede på det lyseblå halgulv i Fónix Arena og blev hyldet som en kongelig af de cirka 100 tilrejsende danske fans.

Og på en eller anden måde føltes både rigtigt og betryggende, at den nu 40-årige københavner er tilbage på landsholdet – selvom det er en trist skæbne for stakkels Johan Hansen, der dog nok skal få masser af slutrunder de kommende år.

Lindberg var med, da vi vandt vores første EM-guld for 14 år siden i Norge. Og han gentog bedriften i 2012 i Serbien. Lad det bare blive et hattrick i Ungarn.

Bevares, det er blevet til to sejre ud af to mulige - en på ni mål og en på 11 mål. Og Danmark er allerede nu sikker på gruppesejren før den sidste kamp mod modløse Makedonien.

Og det lyder helt uhørt utaknemmeligt, men man sidder altså alligevel med en lille kedelig eftersmag.

Og det er landsholdets egen skyld – for vi er SÅ forkælede. De drenge her har over flere år været så vilde, at man nærmest sidder og forventer perfektion hver gang. Så nu sidder vi her og fokuserer på hullerne i osten.

Som for eksempel at Lauge ikke kan vinde de mand/mand-dueller, han engang var verdens bedste til. Eller at Henrik Møllgaard blev kørt rundt i arenaen af de fodrappe slovenere. Eller at Mikkel Hansen er begyndt at lave tekniske fejl.

Men altså – så længe de bliver ved med at vinde, så er vi villige til at tilgive alt.

Andre læser også