»En ting er at tage beslutningen. En anden er pludselig at stå med en positiv test og sige 'det kan ikke lade sig gøre så hurtigt'.«
Sarah Iversen griner, da hun tænker tilbage på aprildagen, hvor graviditetstesten havde to streger. Ikke fordi det ikke var planlagt. Hun var bare overrasket over, det var gået så stærkt.
Sammen med manden var babysnakken taget. Sarah Iversen havde – og har stadig – et stort mål om at spille OL med landsholdet, men da kvalifikationen glippede ved VM i Japan, begyndte tankerne for alvor.
Der var dog også et EM på hjemmebane i december, hun gerne ville spille, men alligevel tog de den store beslutning. Vi skal skrue tiden tilbage til 5.-6. april, hvor Sarah Iversen og manden Mark besluttede at smide p-pillerne.
Blev hun gravid, var det 'det bedste i verden', og gjorde hun ikke, kunne hun spille EM. Det, hun kalder 'win-win', og allerede efter to uger stod det klart, hvad det ville ende med.
»Mine æggestokke har bare været klar,« siger håndboldspilleren, der heller ikke lægger skjul på, at hun og manden begge har været skrukke længe.
OL spillede en rolle i den store beslutning, for skulle hun ikke spille i Tokyo, kunne hun nå det til 2024 og samtidig også have nået drømmen om at blive mor.
Beslutningen tog de efter en helt almindelig grillaften i april ved et vennepar, der har tre børn. Da de kørte hjem efter drinks og en masse leg med ungerne, snakkede de om, hvor hyggeligt det havde været.
»Så kiggede vi bare på hinanden: 'Er det ikke bare nu, vi skal prøve'. Og så var vi sådan 'jo, det føles da bare rigtigt',« siger Sarah Iversen.
Hun har ikke været ramt af store gener, ud over at hun nu sover dårligt, skal tisse hver anden time og kan mærke det i bækkenet. Men hun træner stadig, får kastet nogle bolde, og stod det til hende, spillede hun også fodbold med resten af Herning-Ikast-pigerne til træning. Det siger holdkammeraterne dog nej til, fordi de er bange for at ramme maven, og det forstår hun også godt.
At 'holde fast i pigerne' er vigtigt, og selv om hun har termin i januar, tager Sarah Iversen gerne en time i bil til Holstebro for at være der til en træningskamp. For selv om hun er blevet gravid midt i karrieren, er hun slet ikke færdig med håndbold.
Hun vil hurtigt tilbage, hvilket hun også var med til at understrege, da hun på trods af graviditeten meldte ud, hun ville forlænge med klubben to år.
»Den største 'bekymring' er, at det jo er et sats at blive gravid, når man har kontraktudløb. Man ved, man skal være god, eller de skal være glade for en. Det er de ting, der er afgørende,« siger Sarah Iversen, hvis klub, Herning-Ikast, på det tidspunkt stod i en lidt kaotisk situation.
Cheftræneren, Mathias Madsen, var måske på vej ud, Kasper Christensen var måske på vej ind.
»At skulle have samtalen med ham, når man godt vidste, man havde udløb, var lidt et sats. Jeg vidste godt, jeg ville tilbage, og jeg vidste også godt, jeg havde gjort det godt for klubben og i Japan. Jeg vidste godt, jeg profilmæssigt var godt stillet, men man ved jo aldrig. Måske tænkte de, 'hun bliver gravid, hun bliver også 30, måske er hun også færdig'. Det ved man jo ikke,« siger Sarah Iversen ærligt.
For det er ikke slut. Drømmene er store og involverer OL samt medaljer med både landsholdet og klubben. Inden da skal hun dog lige igennem de sidste uger af graviditeten. Det er tungt nu, det er hårdt for kroppen, men hun har det dejligt og er glad.
Hun skulle lige vænne sig til, at der pludselig ikke er noget, hun skal. En noget uvant verden for en sportsudøver, der ellers har sine dage lagt i skema. Og hun skulle vænne sig til, at hun 'buler ud steder, hun ikke troede, hun skulle bule ud', og ikke alle ser ens ud.
Hovedet skulle lige med og forstå, at hun kunne spise nok så mange grøntsager, men hun tog stadig på.
»Du kan ikke gøre en skid. Det er så svært. Jeg har da også haft ture, hvor jeg syntes, det hele var så træls. Jeg har været ked af det og bare utilpas i, hvordan min krop så ud nu, men det går heldigvis hurtigt over. Jeg synes ikke, jeg har været så slem, men her slut andet trimester og tredje trimester har jeg haft virkelig let ved at græde. Jeg kan gå en tur i skoven med min mand, og han kan sige 'hvad fanden er det med dig, du er så sur lige nu'. Så kan jeg bare græde og sige 'jeg ved ikke, hvad det er, det er hormoner'. Det er fandeme mærkeligt, for det har bare været piece of cake,« griner Sarah Iversen.
I et corona-år, hvor alt er blevet aflyst, og intet er, som det plejer, har timingen måske været den bedste. I hvert fald for hende og manden. Der var EM-slutrunden, men ellers kunne det ikke passe bedre med alle de restriktioner og begrænsninger.
»I sådan et lorteår, for at sige det ligeud, er det her virkelig et håb om, at vi nok skal komme igennem. Om lidt har vi ham, så betyder det ikke noget. Det har da været et lorteår, men vi har fået det bedste ud af det,« siger hun.
Til januar kommer den lille dreng til verden, og hun glæder sig 'helt sindssygt', som hun selv jublende beskriver det. Hun og manden er mere end klar på det nye og store kapitel i deres liv, hvor alt bliver vendt op og ned. Det samme gør hendes liv som sportsstjerne, når hun skal jagte sit comeback med den nye titel som mor.
»Jeg ved slet ikke, hvad jeg har sagt ja til,« siger hun med et stort grin.
»Jo tættere på det kommer … en ting er at sige det, nu skal jeg eddermame ud og vise Danmark og verden, at det her kan jeg godt,« siger Sarah Iversen, som glæder sig til igen at mærke sin ømme krop efter at have stået på crosstraineren.
Klubbens fysioterapeuter har allerede gang i en plan til næste år, hvor søvn og kræfter skal tages ud af ligningen. Derudover har hun to hunde, et hus og en lille baby, der kommer til at tage meget af energien.
»Det bliver pisse hårdt, men når man først når målet og bliver udtaget første gang til landsholdet, vil det være en kæmpe succes og et kæmpe mål at krydse af. Især hvis jeg også gerne vil tilbage, så jeg har en slutrunde i Spanien næste december,« siger Sarah Iversen, der føler sig privilegeret.
Manden er en stor støtte og hjælper, klubben er klar til hendes comeback og kan 'losse hende i røven', når det bliver hårdt. Og så har opbakningen været enorm efter, hun har talt højt om at blive gravid i karrieren. Også Dansk Håndbold Forbund har været med hele vejen, har promoveret hende godt og selv generalsekretæren, Morten Stig Christensen, har skrevet søde kommentarer på Instagram.
»Det er bare rart, folk har været så søde. Måske også fordi de ved, jeg vil tilbage. Det er bare et bump på vejen, som vi kalder det. Jeg er bare så taknemmelig over, hvor godt det her er gået, og jeg tror og håber virkelig, min historie kan være med til, at andre slapper mere af omkring det. Det er ikke så slemt,« siger Sarah Iversen.
