»Hver gang de nævnte det, fik jeg tårer i øjnene.«
Sandra Toft er alvorlig, når hun tænker tilbage, men antydningen af et smil er også at se. Det var der dog ikke, da hun – igen – måtte give sin familie en hård besked.
Vi skal skrue tiden tilbage til december 2019. En slutrunde med høje ambitioner endte med en glippet OL-kvalifikation for det danske landshold. Og hvor hun efter et skidt EM året før ikke var »den sjoveste at holde jul med«, var det ikke anderledes i julen 2019.
»Den var heller ikke sjov. Jeg meddelte bare min familie igen, at denne her gang skulle vi slet ikke ikke tale håndbold. Det kunne jeg ikke,« fortæller Sandra Toft.
Familien er hendes største fans, og derfor kunne hun også snakke med dem, hvis der var brug for det. De ved, hvor meget hun brænder for landsholdet, og hvor stor OL-drømmen var.
Den danske målmandsstjerne lægger heller ikke skjul på, at det tog tid at komme sig over den skuffelse, der nok vil nage i lang tid.
»Det tog lang tid. Det tog måneder at komme over det værste, hvor jeg ikke engang kunne se på små klip fra slutrunden. Den gjorde ondt i lang tid,« siger Sandra Toft.
Det var heller ikke kun den glippede OL-kvalifikation, der fyldte i december forrige år. Samtidig blev hun også skilt fra den mand, hun blev gift med i 2016.
»Vi gik fra hinanden lige før jul sidste år – lige efter Japan. Så udover det med slutrunden skulle jeg også gå igennem en skilsmisse. Det var en tung jul. Vi hyggede os da trods alt i familien, men det var forfærdeligt,« siger Sandra Toft.
Efter julen ventede så et 2020, der nok hos de fleste ikke kan karakteriseres som et stort lyspunkt. Heller ikke hos Sandra Toft, der til dagligt spiller i franske Brest Bretagne.
Pludselig blev hun ramt af en hverdag, der var alt andet end normal. Hvor hun normalt lever efter et klart program, blev alt pludselig kastet op i luften.
»Ligesom hos mange andre har det været kaos, kedeligt og mærkeligt. Når man tænker 2020, tænker man jo corona, og der har været meget forvirring. Også nede i Frankrig i forhold til, om vi skulle spille eller ej. Hvis det ene hold har corona, bliver et andet hold hevet ind, og sådan har det kørt,« forklarer den danske landsholdsstjerne.
Hun mærkede på egen krop, hvordan Frankrig lukkede ned i marts. Da rygterne om det florerede, delte hun et billede fra sin løbetur et par dage forinden på Instagram med en tekst om, at det måske var den sidste i lang tid.
Det viste sig at holde stik. Kort tid efter kom beskeden. Alle skulle blive hjemme.
»Det var en mærkelig følelse og ikke noget, man havde prøvet – at man ikke måtte forlade sit hjem. Man havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, det ville tage så lang tid. Jeg kan huske, jeg for sjov siger til vores sidste møde i hallen, inden vi bliver lukket ned 'vi ses til august'. Og de andre sagde 'nej, lad nu være, så lang tid tager det ikke'. Men det gjorde det,« siger Sandra Toft.
Hun beskriver de efterfølgende dage som »febrilske og mærkelige«. Da landet lukkede ned, forsøgte klubben at overbevise holdet om, at det bare ville være to uger, og at spillerne skulle blive i landet.
»Jeg siger bare 'no way'. Jeg skal hjem, jeg skal ikke sidde i en lejlighed i Frankrig alene og sidde tre måneder, før jeg kunne komme hjem. Jeg købte en flybillet og skyndte mig hjem, og så skrev sportschefen så også, det var en god beslutning, jeg tog,« smiler Sandra Toft.
Det betød, at hun fra marts og til slutningen af juni boede hos sin mor. Noget, hun ikke har gjort, siden hun var 16 eller 17 år, men det gik godt. De fik dagene til at gå, og hun lånte vægtstænger fra Team Tvis-Holstebro, der gjorde, at hun kunne lave et lille fitnesscenter i det jyske hjem.
Og turen hjem var da også noget positivt at hive frem i et år, hvor intet har været normalt, selv om turen til Danmark kom på en trist baggrund.
»Vi hyggede os, og jeg har jo ikke været sammen med familien så meget, fordi jeg har boet i udlandet, så det var også dejligt at komme hjem. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har brugt 24 timer i døgnet i tre måneder med min mor, men det var da hyggeligt,« siger Sandra Toft.
Inden længe venter så EM på hjemmebane, der ikke bliver som håbet. Boxen i Herning bliver uden fans, men i det mindste bliver slutrunden afviklet.
Og Sandra Toft krydser fingre for, at julen i år udvikler sig anderledes end de to foregående.
»Det håber jeg da så sandelig,« griner hun og fortsætter:
»Det tror jeg jo hver gang, jeg tager afsted – at det bliver en god december. Nu var jeg med i 2015 i Danmark (da VM blev afholdt på hjemmebane, red.), og jeg ved godt, det langtfra bliver det samme nu, så jeg ved ikke, hvor meget hjemmebanefølelse man får i en tom Boxen i Herning. Nu må vi se,« siger Sandra Toft.
EM i håndbold bliver afviklet fra 3. til 20. december i Herning og Kolding.
