»Hold kæft en onsdag, mand. Det er en, man ikke glemmer!«
Sandra Toft var et stort smil. Og det forstår man godt.
For sammen med landsholdet lykkedes det endelig at få skovlen under nordmændene, som de ellers har haft det så svært ved. 31-29 lød sejren på efter et meget spændende opgør.
Det skete efter en dag, hvor det gik meget op og ned. Allerede klokken 17 løb Sandra Toft rundt i ekstase.
»Jeg tror, jeg løb rundt på gangen og skreg af glæde over, vi var kommet i semifinalen. Klokken 12 lå jeg i sengen og tænkte: 'Åh nej, corona',« sagde målvogteren med henvisning til to positive test i den danske lejr tidligere på dagen.
Sandra Toft fortalte også, at hun så Ungarns kamp fra start til slut. Selvom hun måske burde have sovet til middag.
»Det var egentlig i det tidsrum, vi burde ligge og hvile. Men jeg kunne på ingen måde få den mindste ro på, så jeg kunne lige så godt se kampen. Jeg startede alene, så vågnede min roomie, Trine Østergaard, og så sagde jeg: 'Vi fører med to'. Så grinte hun jo over, jeg sagde 'vi'. Men det følte jeg jo lige der. Så satte vi den op på fjernsynet, og jo længere hen i kampen vi kom, kunne vi høre fra de andre værelser, der blev råbt og skreget, når der blev scoret og reddet bolde,« fortalte hun.
Ungarns sejr over Slovenien betød, at danskerne var videre ved EM allerede inden opgøret, der dog fik betydning i forhold til gruppeplacering.
Det var tæt, men Danmark bød fra start Norge op til dans, og det var først til sidst, Sandra Toft for alvor troede på det.
»Først da der er fem sekunder tilbage, og vi ikke har mistet bolden efter timeout,« sagde hun med et grin og afslørede, at hun da også nåede at blive nervøs.
For med få minutter tilbage fik Danmark to udvisninger næsten på samme tid. Et uhyre kritisk tidspunkt.
»Der tænkte jeg: 'Fuck'. Den skal vi ud af bedst muligt, og det er sådan noget, vi plejer at smide væk. Men det gør vi ikke i dag,« jublede den danske målvogter.
I stedet kunne hun og resten af landsholdet knytte næverne efter den sejr, de så længe havde hungret efter.
Forløsningen var stor, og følelserne var selvsagt store.
»Jeg tror ikke, man kan forklare det. Vi har jo aldrig prøvet at slå Norge før. Eller jo, men det er så mange kampe siden og slet ikke i så vigtig en kamp. Det hele virkede bare så surrealistisk, og så blev man bare overrumplet af stolthed og af at være en del af den rejse, vi er på,« sagde Sandra Toft.
Sammen med resten af holdet møder hun Montenegro i semifinalen fredag aften.
