Hvis der er noget, Sandra Toft aldrig lægger skjul på, så er det, at hun går efter at vinde en medalje, hver gang hun deltager i en slutrunde.

Denne gang er ingen undtagelse.

Det danske kvindehåndboldlandshold sikrede sig onsdag en plads i semifinalen, og dermed er drømmen om medaljer fortsat inden for rækkevidde.

Og der er ingen tvivl om, at en plads i EM-finalen vil betyde alverden for Sandra Toft.

En EM-finale vil være den største kamp i Sandra Tofts karriere, fortæller hun.
En EM-finale vil være den største kamp i Sandra Tofts karriere, fortæller hun. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det vil jo være den største kamp i min karriere, selvom jeg har spillet rigtig mange store kampe. Så det vil betyde rigtig meget,« siger den danske målvogter.

Sandra Tofts kæreste, Emil, er også rejst med til Slovenien, hvor han har siddet på lægterne til alle Danmarks kampe og støttet de danske kvinder.

En støtte, som Toft sætter enormt stor pris på.

»Selvfølgelig betyder det også meget. Vi er glade for al den opbakning, vi får, og jeg er specielt glad for hans,« siger hun og fortsætter:

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Der er jo ikke så meget tid til at se hinanden, men jeg kan jo se, at han sidder på tribunen, og det er dejligt.«

Sandra Toft må dog vente lidt endnu, før hun kan kaste sin opmærksomhed på kæresten.

Først venter en EM-semifinale fredag, hvor danskerne skal i kamp mod Montenegro.

Et montenegrinsk landshold, som Toft dog ikke vil kalde en drømmemodstander.

»Altså, kan man slå Norge, så kan man slå alle, føler jeg. Og vil vi vinde guld, skal vi slå alle alligevel. Så drømmemodstander? Kom med dem allesammen,« siger hun med et smil.

Du kan naturligvis følge kampen live her på bt.dk. Kampen starter klokken 17.45.