Hoteller, håndbold og at vænne sig til tidszonen.

Det er, hvad meget af tiden er blevet brugt på i Kumamoto for landsholdet, der dog også har nået at få en par oplevelser med på vejen. Og en enkelt har sat dybere spor end de andre.

»Det der har gjort allerstørst indtryk på mig var på en skole, hvor vi var inde og besøge nogle klasser, spise frokost med dem, og vi talte med nogle af eleverne, hvor de efterfølgende var til vores kamp mod drengene. Det gjorde sindssygt meget indtryk på mig, at der er så mange kulturforskelle, men de var så søde og imødekommende.«

Sådan fortæller Mie Højlund om en af de ture, VM-holdet var på, da de var i Okinawa, hvor de første dage i Japan blev tilbragt. Hun var selv med i en klasse, der havde syning og tests.

Mie Højlund under en træning i Kumamoto.
Mie Højlund under en træning i Kumamoto. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Og at det lige præcist var den oplevelse, der 'ramte' landsholdsprofilen skyldtes blandt andet eleverne.

»Det er svært at sætte ord på. De unge her er meget generte og introverte, men de er så søde, og når først man får samtalen i gang, har de så mange spørgsmål og er interesserede i en. Det var bare en god oplevelse at tale med dem,« fortæller landsholdsprofilen med et smil.

At det gjorde indtryk skyldes blandt andet også, at mødet med de generte elever var en kontrast til, hvordan hun selv er.

Og åbenheden der alligevel også var, er ikke noget, hun oplever på helt samme måde i de vante danske rammer.

»Jeg tror godt, vi hjemme i Danmark kan have tendens til at kigge ned, og der er ikke så meget kontakt med omverdenen. Jeg har følt, folk her (i Japan, red.) har været så venlige, smiler og siger hej. Det har bare været en god oplevelse,« siger Mie Højlund og fortsætter:

»Jeg tror godt, vi kunne lære lidt af det. Jeg håber, jeg tager noget af det med hjem til Danmark,« siger landsholdsprofilen, der har været i Japan med holdet siden 22. november.

Hun har tidligere fortalt, hvordan tidsforskellen kan blive en udfordring i forhold til at holde kontakten med dem på hjemmefronten.

»En måned lyder ikke af lang tid, men det kan det være. Det kan også føles længere, når man bare intensivt bor på et hotelværelse og lader op til næste kamp. Der er det rart at være i kontakt med familien. Det skal tilrettelæges,« har hun tidligere fortalt.