Det store brag nærmer sig. Spændingen stiger. VM-semifinalen er lige om hjørnet. Og hvad får man egentlig sådan en dag til at gå med som spiller?
»Hver spiller inden en semifinale – og så til VM – glæder sig bare. Man er oppe at køre og vil bare gerne have, tiden går hurtigt, så man kan komme i gang.«
Sådan lyder det fra den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen inden fredagens brag mod Frankrig.
»Det er lang ventetid, hvor man bare går på et hotel og er lukket lidt inde på værelset. Man vil gerne bare i gang. Det er irriterende ventetid på noget, man har drømt om at stå i hele livet,« forklarer han.
Der er selvfølgelig nogle helt praktiske ting på spillernes program. Morgenmad, taktikmøde, frokost og eventuelt en lille lur. Og selvom alle kampe ved VM er sjove, gibber det lidt ekstra at skulle spille en semifinale. Især når selve finalen er i Danmark, siger Lars Rasmussen.
»Der er ingen tvivl om, at indledende kampe mod Tunesien og Saudi-Arabien er fede, når man er på hjemmebane, men når det er en semifinale, og det for nogen er en ’once in a lifetime’-mulighed for at komme i en VM-finale på hjemmebane…det giver uden tvivl et ekstra skud i røven, hvis man kan sige det sådan. Det vil man rigtig gerne være med til,« siger den tidligere landsholdsspiller.
For nogle spillere handler det også om, at årets VM er en unik oplevelse.
»Der er jo nogen, der godt ved, de nok ikke kommer til at opleve en VM-slutrunde på hjemmebane igen qua deres alder, så selvfølgelig er der noget ekstra ved at kunne spille sig i en finale, og det så er på hjemmebane,« siger Lars Rasmussen.
For mens semifinalerne bliver spillet i Hamborg, vender spillerbusserne snuden mod Herning igen efter fredagens kampe. Glipper en plads i finalen, betyder det ikke nødvendigvis nul medaljer, for der skal også spilles om bronzen.
En kamp, som kan fylde lidt hos nogle af spillerne. For det er en kamp, man ikke ønsker at deltage i, og det kan godt optage lidt af pladsen i tankerne op til semifinalen.
»Frygten for modstanderen tænker man ikke så meget over. Det er mere, at man ikke orker tabe en semifinale. Igen, hvis man skal sige det sådan. Det gjorde de også sidste år ved EM i Kroatien. Så tænker man ellers på sine opgaver, og hvad man skal være ekstra klar på, og i det hele taget er man lige en ekstra tand oppe i gear,« siger Lars Rasmussen, da han skal beskrive, hvilken følelse man som spiller har i kroppen på en semifinaledag.
»Samtidig snakker man om, hvor fedt det kan være at stå i en finale og få en guldmedalje om halsen søndag aften. Men det kan også være omvendt – at man tænker ’hold kæft, hvor gider jeg ikke spille bronzekamp søndag i Herning’, når man er så tæt på finalen,« siger Lars Rasmussen.
