I et fantastisk tæt opgør vandt Danmark 27-23 over Spanien og har nu direkte kurs mod EM-semifinalen.
Sikke en præstation, sikke et comeback. Danmark fik sin revanche.
Det var målmændene, der stjal rampelyset i EM-gyseren mod Spanien. Niklas Landin spillede sig helt ud, mens Spaniens Arpad Sterbik længe lignede en ny dansker-bøddel. Men en fantastisk anden halvleg vendte op og ned på hele, efter Danmark var bagud 11-14 ved pausen. Ét års rejse, ét års ventetid på hævnen blev afsluttet.
Der er lige præcis 5.684 kilometer fra Doha i Qatar til Wroclaw i Polen. En solid tur svarende til den distance, den rejse, Danmark ad omveje har tilbagelagt for at nå til gyseren mod Spanien. I mere end én forstand.
Fortællingen om sejren over Spanien starter nemlig dér i Doha for et år siden. VM-kvartfinalen mod Spanien. Gudmundur Gudmundssons første slutrunde som landstræner. Den spanske bøddel Joan Canellas’ scoring i allersidste sekund. Det bitre nederlag. 24-25. Farvel og tak, Danmark.
Den oplevelse skulle vaskes væk. Det skulle fjernes, revancheres. En ny historie, et nyt kapitel skulle skrives i kampen om EM-semifinalen. Landsholdet skulle have sin hævn. Og den fik de.
Den arkitektoniske perle af beton, Hundredeårshallen, dannede en fantastisk ramme for Danmarks revanche-togt mod det spanske landshold i Wroclaw.
De 103 år gamle kurvede beton-tribune huser normalt ballet-opvisninger, kulturelle oplevelse af den fine slags. Sad man dér bagest på balkonen som tilskuer, kunne man tro, at man skulle opleve operaen Barberen i Sevilla. I stedet fik de mange danske tilskuere serveret en håndboldgyser.
Specielt den spanske keeper Arpad Sterbik voldte Danmark problemer. Den danske stjerne Mikkel Hansen startede usikkert med et par brændte skud på målmandsmonsteret, der med sin uhyggelig ro pillede de danske skytter. Den nationaliserede serber minder mest om typen, der uden at bevæge en mine, uden at blikke ville være i stand til at tage tre pistolskud i hoften og sende dig et dovent blik med det usagte spørgsmål: Var det dét?
Men spansk-specialisten Jesper Nøddesbo, der har tilbragt snart ni år i spanske Barcelona, viste, hvordan man skulle score på Sterbik. Deres fælles Barcelona-fortid gav Nøddesbo overtaget. Som i perioder en af meget få danskere.
Niklas Landin tog fra i første halvleg, men forsvaret udstillede ham i sådan grad, at han måtte råbe af sine lungers fulde. Af ren og skær frustration. Om det var den, han brugte som brændstof i anden halvleg, skal være usagt. Men sørgede ene mand for, at Danmark kom ind i kampen igen.
Det danske forsvar fik fat. Sterbik blev passeret. Mikkel Hansen spillede sig op.
Det danske landshold er blevet skudt i skoene, at de i de tidlige EM-kampe manglede vildskab, tænding. Gløden i øjet. Alt det leverede de på fortrinlig vis. De viste Danmark, de viste hinanden, at de er et hold i fremgang. Et hold, man skal regne med.
De kiggede Sterbik i øjnene med et sejrrigt blik og det usagte spørgsmål: Var det dét?
Ikke for Danmark. Her er kursen sat mod semifinalen.
