Danmark fik to point mere på kontoen mod Polen, og dermed går det jo efter planen til EM.

Men vi skal passe på med at tro, at det hele bare kommer af sig selv. Polen var ikke særligt gode, og der venter et 50-50 opgør mod Serbien i den sidste gruppekamp.

Heldigvis kan Danmark stadig spille helt frit og uden forventninger, som jeg ser det.

Rent spillemæssigt er der stadig plads til forbedringer i det danske spil. Og helt overordnet er det foruroligende, at Stine Jørgensen åbenbart ikke er klar til for alvor at brænde igennem. For hun giver bare holdet noget sikkerhed og tryghed.

Hvis Stine Jørgensen overhovedet kommer ind i turneringen igen, er det tvivlsomt, hvad hun kan. Hun har brug for at få nogle kampe i benene, hvis hun skal kunne gøre en forskel, for hun mangler kamptræning efter sin skadespause.

Så kommer hun overhovedet til at spille en rolle i de resterende kampe? Hun vil sikkert også gerne passe på sig selv, for hun har også vigtige kampe for Odense, når hun kommer hjem igen.

Fraværet af Stine Jørgensen betyder, at der ligger meget ansvar hos Anne Mette Hansen og Mette Tranborg på backerne.

De mangler begge to at sætte sig endnu mere igennem med skud fra distancen. Det er fint nok med gennembruddene, men det bliver for let at dække op for, hvis vi ikke får åbnet noget mere fra distancen.

Mie Højlund har vist gode takter, men mod Polen var det knap så overbevisende. Nadia Offendal er ikke rigtig kommet i gang – og Lotte Grigel har fået meget kort snor. Man kan spørge, hvorfor hun overhovedet er med? Hun og Offendal minder også en del om hinanden i spillestil.

Nu kom Kristina Jørgensen heldigvis godt i gang mod Polen, men det er måske for risikabelt at regne med, at hun bare fortsætter på den måde fremadrettet. Hun er stadig en meget ung spiller.

I det hele taget er der udfordringer i bagkæden. Det kan blive lidt usikkert og hasarderet. Der er mange urutinerede spillere, som måske har svært ved at vurdere, hvornår skal man skyde, og hvornår man ikke skal. Der er mange dygtige spillere med stort potentiale – men det er bare ikke Stine Jørgensen-niveau endnu.

Så med tanke på de faktorer og Stine Jørgensens situation synes jeg, det er fornuftigt at kalde Line Haugsted til Frankrig. Hun er en klar forstærkning for landsholdet, og hun kan bidrage med noget både defensivt og offensivt.

Hvis hun kommer ned med den her 'jeg kommer sgu bare og gør, hvad jeg kan'-attitude, så kan det have en god effekt for både hende og holdet. Sådan noget frisk energi kan godt løfte et hold.

Jeg tror, det er vigtigt, holdet bevarer en god ydmyghed til både kampen mod Serbien og de efterfølgende i mellemrunden, så de kan bevare den her fornemmelse af at komme fra baghjul.

Men der er stadig langt op, hvis vi skal kunne gøre os gældende mod holdene i mellemrunden, som formentlig bliver Frankrig, Rusland og Montenegro.

Vi kan levere gode præstationer, men vores bundniveau er for lavt i forhold til de andre. Så det kræver, at alle danskere rammer 100 procent, hvis vi skal kunne spille med mod de bedste.