Absurde scener.
Det var, hvad hele Danmark og publikum i Boxen i Herning overværede, da en baneløber pludselig afbrød den sidste VM-kamp på dansk jord lørdag aften.
Her vandt Danmark 28-22 over Tjekkiet, men det var baneløberen, der afbrød kampen, smed konfetti på banen og til sidst blev smidt væk af landstræner Nikolaj Jacobsen, som stjal fokus.
Efterfølgende måtte spillerne hjælpe til med at få fjernet konfetti fra banen, så kampen kunne genoptages.

»Det klæder mig at lave lidt under kampen. Så jeg var da også villig til at gøre lidt for det,« siger Pytlick med et smil omkring situationen.
En situation, han ikke forstod omfanget af i første omgang.
»Jeg troede til at starte med, at der var en, der skulle ind og ordne noget med gulvet. Det er selvfølgelig træls. Det er ikke det, man ønsker skal ske. Jeg tror ikke, vi har meget andet at sige, at det nu er det sket,« siger han.
Selve spillet på banen var der ikke meget at sige hurra for.
»Vi vidste godt, det ville blive en lidt sværere kamp, men vi brænder for meget. Lidt for mange store chancer. Cadeau til dem for at stå godt i forsvaret,« siger han om kampen.
Baneløberen blev anholdt efter kampen. Du kan læse B.T.s reaktion på episoden her.
