Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Manden, der førte dansk håndbold til sin største triumf, Gudmundur Gudmundsson, har fået nyt job. Han skal være landstræner for Island.

»Der er en vis udfordring i at overtage landsholdet på nuværende tidspunkt,« siger Gudmundur Gudmundsson til islandske Visir.

Island var ligesom Danmark med ved sidste måneds EM, men holdet fra vulkanøen opnåede ikke den store succes, da det blev slået ud allerede i puljespillet.

»Resultaterne var ikke så gode ved EM, som vi havde håbet på, men det skyldes hovedsageligt, at der var mange unge spillere med,« siger Gudmundur Gudmundsson.

»Jeg lagde ved mine diskussioner med HSI (det islandske håndboldforbund, red.) vægt på, at der skal være tid til at bygge holdet op igen,« sagde den tidligere danske landstræner.

Gudmundur Gudmundsson blev ansat i Danmark i 2014, og hans to første slutrunder endte med en femteplads ved VM i 2015 og en sjetteplads ved EM i 2016. Dernæst lykkedes det til gengæld at skabe dansk håndbolds flotteste resultat, da det blev guld ved OL i Rio de Janeiro med finalesejr over Frankrig.

Ved sidste års VM røg Danmark imidlertid ud allerede i ottendedelsfinalen, og efterfølgende valgte den nu 57-årige islænding at træde tilbage.

Han har siden været landstræner for Bahrain, men nu gælder det altså Island, som han skal træne for tredje gang.

Bedste resultat er samtidig Islands bedste resultat. Det var OL-sølvmedlajerne i Beijing i 2008.

Kontrakten med Island er treårig, så den gælder altså helt frem til OL i Tokyo i 2020.

 

 

 

Andre læser også