Hvad der skulle have været deres livs rejse blev et sandt mareridt.
For på Benjamin Herseth og hustruen, Sandra, bryllupsrejse til Filippinerne, døde den tidligere håndboldspiller af et pludseligt hjerteanfald.
Det oplyser hans far i et opslag på Facebook, som Dagbladet har fået lov at citere, mens også hans tidligere klub Follo HK, har delt den tragiske nyhed.
»For lidt over en uge siden modtog vi den triste nyhed, at vores tidligere holdkammerat Benjamin Herseth var gået bort alt for ung, kun 30 år gammel, efter et hjerteanfald,« skriver den norske håndboldklub på sin hjemmeside.
Benjamin Herseth fik seniordebut for Follo HK i 2013, og to år senere blev han udtaget til det norske ungdomslandshold.
»Benjamins engagement i sporten var både et bevis på hans vinderinstinkt og hans store holdånd.«
»Hans holdkammerater vil altid huske hans smil, venlighed, humor og store hjerte for alle omkring ham.«
I søndagens kamp mod Runar bar Follo HK-spillerne sørgebind til ære for deres tidligere holdkammerat.
Follo HK ligger i øjeblikket nummer otte i den bedste norske håndboldrække.
