Da Jesper Nøddesbo som ungdomsspiller blev udtaget til kredsholdet, ville hans klub hylde ham med en buket blomster i forbindelse med den næste hjemmekamp. Den besked nåede den unge Nøddesbos ører, og han kvitterede ved at melde sig syg til kampen.
Forventninger fra omverdenen og opmærksomhed – ingen af delene kunne knægten fra Herning lide. Så han kravlede i skjul under dynen i stedet.
Situationen er svær at forestille sig i dag, når man kigger på Jesper Nøddesbo. Han er Danmarks mest vindende håndboldspiller nogensinde. 10 år i mægtige FC Barcelona står der blandt andet på et cv, der er proppet med titler.
I de seneste år har han sågar udviklet sig til en form for kultfigur i håndboldens verden og har opnået stor popularitet i befolkninge; machomand på banen, smørblød og veltalende udenfor – ja, der er vel egentlig ikke noget at sige til, at kvinderne i flere år har hvinet højlydt, når de har set ham.
Men Jesper Nøddesbo ønsker at gøre op med forestillingen om lutter medvind og det perfekte liv. Der er stadig noget af den usikre ungdomsspiller tilbage i ham.
I sin nye selvbiografi, 'Yes Man', fortæller 37-årige Nøddesbo om et mindreværd og en tvivl på sig selv, som altid har været hans tro følgesvend. På og uden for banen.
»Når man er usikker og i tvivl, om man er god nok, er det svært, at der er høje forventninger til en. Jeg har ikke lyst til at blive sat op på en piedestal. Det har jeg det svært med. Sådan har det altid været. Usikkerheden har fulgt mig hele livet og gør det stadig,« siger han og fortsætter:
»Man kan ikke skelne de her ting mellem sportsmanden og privatmennesket. Det er et personlighedstræk. Det er en del af mig. Det er sådan, jeg er.«
Jesper Nøddesbo fortæller, at usikkerheden blandt andet har betydet, at han altid har været en pleaser og derfor som regel har sat andres behov over sine egne. Deraf også titlen 'Yes Man', som vennen Bo Spellerberg har døbt Nøddesbo, fordi han ikke kan finde ud af at sige nej. Eller sige fra.
I en kynisk sportsverden har det givet Jesper Nøddesbo problemer.
I særdeleshed i tiden i Barcelona, hvor han slog sig på den ekstreme vinderkultur og til tider følte, han blev trukket ned i et 'følelsesmæssigt kviksand', som han formulerer det.
Det mest kritiske tidspunkt var, da han efter to år i den spanske storklub fik at vide, at han var uønsket. Barcelona ville have ham ud af vagten, selvom han havde et år tilbage af sin kontrakt.
»Mine tanker har haft nogle negative effekter for mig og mentalt trukket mig ud i mørke områder, hvor det ikke har været nemt at være. Også fordi jeg var dårlig til at dele det med nogen, fordi jeg ikke ville belemre andre. Så jeg havde i lange perioder en følelse af, at jeg gik med det hele selv. At jeg skulle klare tingene selv. Og så har jeg også haft en tendens til at tage tingene meget personligt og ladet mig glide over i en offerrolle, hvor det hele var synd for mig. Det kommer der ikke noget godt ud af.«
Jesper Nøddesbo fortæller dog, at usikkerheden ikke udelukkende har ført dårlige ting med sig. Den kan også resultere i noget positivt, men det vigtige er, at man evner at styre tankerne, og det var det, der i mange år var stregspillerens udfordring.
»Uden usikkerheden som drivkraft tror jeg ikke, jeg havde fået alle de her oplevelser og nået de fede ting. Hvis ikke jeg hele tiden havde sagt til mig selv, at 'du bliver nødt til at knokle på – du er ikke helt god nok'. Men der har da været tidspunkter undervejs i Barcelona, hvor jeg har haft lyst til at kaste håndklædet i ringen og sige 'fuck det, det kan være lige meget', fordi det var så hårdt. Hvor jeg var tæt på at blive ramt af ligegyldighed. Derfor var det godt, jeg fik nogen at tale med,« siger Nøddesbo om det, der blev hans vendepunkt.
Det indtraf i 2011, da Jesper Nøddesbo begyndte at gå til en sportspsykolog i Barcelona. Det introducerede ham for en helt ny verden og gav ham værktøjer til skrue på de mentale møtrikker, når det var nødvendigt. Noget, han blev så glad for, at han senere kastede sig over en coach-uddannelse, som han er et enkelt modul fra at færdiggøre. Og den proces har ligeledes været med til at rykke ham mentalt.
»Jeg er blevet bedre til at rumme usikkerheden nu. Nogen gange skal jeg ikke gøre noget ved den. Jeg skal bare vide, den kommer på besøg og forsvinder igen. Det giver mig mulighed for at agere og sætte en fod i døren, inden jeg bliver trukket rundt af mine tanker,« siger Jesper Nøddesbo.
Med sin selvbiografi håber Nøddesbo, som i dag spiller for Bjerringbro-Silkeborg, at han kan give folk et anderledes indblik i en sportens verden - og så er der én ting, han meget gerne vil undgå.
»Jeg håber bare ikke, folk får ondt af mig. Det vil jeg virkelig have det ekstremt svært med. Det er ikke derfor, jeg har lavet bogen. Det er ikke for at få medynk eller for, at folk skal have ondt af mig. Det ligger mig meget på sinde, at det ikke bliver en ynke-bog,« siger han og tilføjer:
»Men jeg kunne godt tænke mig at vise lidt mere, hvad jeg er, og hvad jeg har bokset med. Og hvad jeg stadig bokser med og lever med. Jeg vil gerne lade min facade krakelere en lille smule. Og så håber jeg, at folk kan spejle sig i de her små sprækker i facaden.«
