Nikolaj Jacobsen vil bringe ærgerrighed, engagement og godt humør ind på landsholdet - og er ikke skræmt af hverken udsigt til dobbeltjob eller massivt pres.

Når man brændende gerne vil have noget, kan det blive en nødvendighed at gå på kompromis med sig selv. Det har Dansk Håndbold Forbund (DHF) måttet sande i deres jagt på at få Nikolaj Jacobsen – den absolutte drømmekandidat - som ny herrelandstræner til sommer, når udskældte Gudmundur Gudmundsson stopper.

Derfor har DHF i direkte strid med sit eget regelsæt valgt at tillade, at Nikolaj Jacobsen i de første to år af sin fireårige kontrakt både er cheftræner i tyske Rhein-Neckar Löwen og landstræner. Herefter bliver han fra sommeren 2019 landstræner på fuldtid.

Flere eksperter mente, at Nikolaj Jacobsen allerede skulle have haft landstrænerjobbet for tre år siden i stedet for islandske Gudmundsson, men dengang blev han forbigået. Nu har han bevist sit værd på den største scene ved at vinde Bundesligaen – den bedste liga i verden – som den første danske træner nogensinde, og han var nærmest umulig at komme udenom i denne omgang.

Og tilløbet mod landstrænerjobbet har da også været undervejs i et stykke tid, afslører Nikolaj Jacobsen.

»Dialogen er først blevet konkret, efter Gudmundur meldte ud, at han stoppede, men jeg har haft flere snakke med både Ulrik Wilbek og Morten Stig Christensen, hvor de har udvist interesse for, at jeg på et tidspunkt kunne blive landstræner. Derfor fik jeg også i foråret indført i min kontraktforlængelse med Rhein-Neckar, at jeg måtte dobbeltjobbe og kunne stoppe et år før tid (kontrakten løber oprindeligt til 2020, red.), hvis det var aktuelt. Og det blev det jo så,« siger Nikolaj Jacobsen, som er beæret over at få jobbet.

»Jeg er vildt stolt. Lige nu er jeg i fuld gang med Bundesligaen, og derfor går det hele nok først op for mig, når det bliver sommer, og jeg skal udtage den første trup og have den første træning med holdet. Jeg har selv spillet på landsholdet i rigtig mange år, og jeg synes, det var stort at være med som spiller, og nu bliver det stort at stå der som træner. Jeg er stolt af at stå i spidsen for mit land og for så dygtige spillere. Og nu får jeg jo muligheden for at vinde nogle af de medaljer, vi aldrig vandt, da jeg selv spillede, haha.«

Du bliver den første landstræner, der dobbeltjobber. Er du bekymret for, om det kan give problemer?

»Overhovedet ikke. Så havde jeg ikke sagt ja. Det vil blive et tema første gang, jeg taber en kamp med Rhein-Neckar, og det vil blive et tema første gang, jeg taber en landskamp med Danmark. Sådan er det. Det ved jeg. Men lad mig slå fast, at mit dobbeltjob er en af grundene til, at DHF og jeg har været meget opsatte på at få Henrik Kronborg (assistenttræner, red.) med ombord,« siger Nikolaj Jacobsen og fortsætter:

»Han er en rigtig dygtig træner, som har erfaring fra lang tid i DHF-systemet, og som både har været til slutrunder med Ulrik Wilbek og Gudmundur Gudmundsson. Henrik kan varetage de arbejdsopgaver, som jeg ville have, hvis jeg var i Danmark - den lidt tættere dialog med klubberne, spillerne, Team Danmark og sponsorer. Derfor holder det overhovedet ikke, hvis man skal begynde at spekulere i, at det vil give problemer.«

Du overtager et hold, der lige har vundet OL-guld – hvordan skal du føre det videre?

»Jeg vil ikke begynde på alle mulige fiksfakserier omkring mine planer lige nu. Gudmundur skal have lov til at gøre sin periode færdig med landsholdet, og de skal have ro til at forsøge at gøre det så godt som muligt i Frankrig, inden jeg begynder at slå store brød op. Men jeg vil jo komme med det, jeg altid kommer med: Noget engagement, ærgerrighed og hidsighed. Og noget godt humør. Og så vil jeg skabe et landshold, der vil være variabelt med to-tre forskellige forsvarssystemer, og som spiller taktisk godt, teknisk og hurtig håndbold. Det er noget af det, vi er rigtig gode til i Danmark, og det skal landsholdet også være.«

Du snakker om engagement, ærgerrighed og godt humør. Synes du, at det har manglet på landsholdet?

»Nej. Men det er bare nogle af de ting, som jeg kommer med som person.«

Danmark har nu i en lang årrække tilhørt den absolutte verdenstop. Hvad bliver dine ambitioner som landstræner?

»En af grundene til, at jeg har valgt at sige ja, er ud fra den devise, jeg har haft i hele min trænerkarriere: Jeg skal ikke nødvendigvis vinde hver eneste kamp – det ville være dejligt, hvis det skete – men jeg vil have muligheden for at vinde noget. Og den er så absolut til stede med landsholdet.«

Har du haft betænkeligheder eller bekymringer i forhold til at tage jobbet?

»Nej. Jeg synes, det gav sig selv, da jeg fik tilbuddet. Selvfølgelig har jeg talt med Lenette (Jacobsens kone, red.) om, hvordan vi kunne få det til at hænge sammen. Vi har kigget på kalenderen, og jeg har jo i de seneste 15 år været med som ekspert for TV2 til slutrunder og andre landskampe, så det er egentlig ikke så meget mere, jeg skal være væk. Selvfølgelig er der noget mere forberedelse, men det skal vi nok løse, det er vi sikre på. Og det er jo kun i en afgrænset periode, at jeg skal dobbeltjobbe.«

Har den store ballade, der fulgte i kølvandet på OL, fået dig til at tænke over, hvad det er for et job, du går ind i? Og hvad det er for en spillertrup, du overtager?

»Nej. Jeg har egentlig også bevidst forsøgt at holde mig ude af det. Nogen gange er det sådan, at jo mindre du ved, jo bedre er det. Det er ikke noget, der kommer til at have noget at gøre med det landshold, jeg skal stå i spidsen for. Jeg kommer jo også ind med friske øjne og ser det hele på en anden måde.«

Men hvad tænker du om det pres og den massive bevågenhed, der er i jobbet?

»Jeg er helt klar over, at der kommer et kæmpe pres, men jeg synes, at chancen for at opnå noget stort, overstråler risikoen for at få en over nakken. Jeg har jo også fulgt landsholdet fra mediesiden i mange år som ekspert for TV2, og jeg er helt sikker på, det kommer til at gavne mig. Jeg ved, hvad jeg skal igennem på godt og ondt. Der er ingen tvivl om, at Danmark rent håndboldmæssigt har en af de mest krævende mediestande i hele verden. Måske er det kun det norske kvindelandshold, der kan overgå det. Men jeg synes jo, man skal huske, at det faktisk også er ret privilegeret, at der er så stor interesse for det, vi laver. Hvad er det, man siger… Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, haha.«

Du overtog efter Gudmundur Gudmundsson i Rhein-Neckar Löwen, og nu overtager du også landsholdet efter ham. Hvilket job har du bedt ham finde næste gang?

»Hahaha… Jeg er sikker på, at Gudmundur har helt styr på de ting selv. Jeg kan i hvert fald afsløre, at hvis han skal tilbage i bankverdenen, hvor han er uddannet, så kommer jeg ikke i spil til at afløse ham.«