Sportschef i Dansk Håndbold Forbund, Morten Henriksen, har fået sin sag for med de egyptiske VM-værter.

Det fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen, efter at der endnu ikke er klarhed over, hvordan den nu corona-negativ venstrefløj Emil Jakobsen kommer tilbage i turneringen efter at have været isoleret i en uges tid.

Og det egyptiske regelbureaukrati viser sig her som en hård nyser.

»Jeg tror ikke, at du skal snakke med Morten Henriksen om det - så tror jeg, at han sprænger i luften. Han kæmper en brav kamp hver dag ... haha, lad mig sige det sådan. Han ser lidt udmattet ud nogengange,« fortæller Nikolaj Jacobsen til B.T.

Sportschef Morten Henriksen under kvindelandsholdets pressemøde i Nantes, Frankrig torsdag den 29 november 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Sportschef Morten Henriksen under kvindelandsholdets pressemøde i Nantes, Frankrig torsdag den 29 november 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Først hed det, at han skulle aflevere to negative test for at træde tilbage på holdet - og onsdag får han svar på test nummer to. Men det er ikke længere nok, mener de egyptiske sundhedsmyndigheder. Nu skal han muligvis også afsone 48 timer i isolation først.

Og landstræneren aner ikke, om han kan råde over GOG-fløjen i torsdagens mellemrundekamp mod Qatar.

»Jeg ved ingenting! Reglerne bliver ændret fra dag til dag. Vi håber alle, at Emil snart kommer tilbage.«

»Det er hamrende synd for ham, at han skal være udenfor. Men ja, det er ... underligt - lad mig bruge det ord - at vi ikke kan få et svar på, hvordan og hvorledes han kommer ind i boblen igen.«

KAIRO 20210119 Danmarks Mathias Gidsel och tränaren Nikolaj Bredahl Jacobsen under tisdagens match i handbolls-VM, grupp D, mellan Danmark och Argentina på Cairo Stadium Sports Hall. Foto: Jonas Ekströmer / TT / kod 10030. (Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Scanpix 2021)
KAIRO 20210119 Danmarks Mathias Gidsel och tränaren Nikolaj Bredahl Jacobsen under tisdagens match i handbolls-VM, grupp D, mellan Danmark och Argentina på Cairo Stadium Sports Hall. Foto: Jonas Ekströmer / TT / kod 10030. (Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Scanpix 2021) Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT
Vis mere

Nikolaj Jacobsen kunne desuden afvise, at han kommer til at hidkalde en spiller som gardering for den ankelskadede venstreback Jacob Holm.

»Nej, så alvorlig er Jacobs skade ikke. Det er en forstuvning - og også lidt mere end en normal forstuvning. På torsdag er han nok ikke med, men lørdag burde være realistisk. Så nej, der kommer ikke nogen ned.«