Danmark var søndag ude i en neglebider mod Tyskland, og det har sat sig i kroppen på spillerne, der er lave på energi. Nu står den på familiebesøg og sauna.

Med to dage til den potentielt afgørende kamp mod Makedonien, har landstræner Nikolaj Jacobsen fundet overskud til at give de danske landsholdsspillere en tiltrængt pause.

»Vi har nogle trætte spillere, så de har fået en fridag i dag (mandag, red.), hvor de kan... Ja, der er ikke rigtigt så meget at lave hernede, men det er deres (spillernes, red.) problem at få tiden til at gå. Jeg ved, at der er nogen, der har familie med, så det er der lidt tid til,« siger Nikolaj Jacobsen på dagens pressemøde.

I TOPPEN AF ARTIKLEN KAN DU SE BTS HÅNDBOLDKOMMENTATOR FORTÆLLE OM DANMARKS VIDERE CHANCER VED EM.

LÆS OGSÅ: Brøndby-darling og VM-bobler: 'Jeg tror måske, I ser mig som en større joker, end jeg selv gør'

Indtil nu har det danske landshold da også spillet kamp hver anden dag i Kroatien. Flere af spillerne har haft lidt småskavanker, og nu er det tid til at tanke helt op på energi, så semifinalepladsen kan sikres senest onsdag mod Makedonien, der også skal spille tirsdag.

For Danmark kan faktisk, hvis resultaterne flasker sig, ende i semifinalen allerede inden kampen mod Makedonien på onsdag. Hele det regnestykke kan du læse meget mere om lige her.

Der var da også stor tilfredshed i truppen med udsigten til en ekstra hviledag - som mandag altså er en hviledag, forklarede Anders Zachariassen. Kampprogrammet flasker sig nemlig sådan, at Danmark altså får en hviledag mere end Makedonien op mod det indbyrdes møde på onsdag.

LÆS OGSÅ: Mens du sov: Stor BT-afsløring, AGF-helte hyldet af 'Riven' og store patter...med 'J'!

»Jeg skal være sammen med min kæreste og datter, som er hernede. Der er ikke så meget at lave i den her landsby, hvor vi bor, så jeg tænker, at vi tager en lille køretur og får en kop kaffe og noget mad,« siger Anders Zachariassen til TV2 Sport.

Selv skulle Nikolaj Jacobsen bruge dagen til at se video af Makedonien. Men landstræneren skulle også en tur i spa'en på landsholdets hotel. Her skal han sammen med holdets holdleder Kaj en tur i sauna, sagde landstræneren med et stort smil.