OL, VM og nu EM. 

Nikolaj Jacobsens CV er endnu engang blevet længere, og dét hattrick, landstræneren drømte om inden slutrunden, er blevet en realitet.

Tidligere har kun Frankrig præsteret noget lignende, og derfor stod det også højt på ønskelisten for Jacobsen forud for mesterskabet.

I en video på Håndboldherrernes Instagram fortalte Jacobsen, at en EM-titel – og dét at besidde alle tre store titler på samme tid– ville bringe landsholdet et skridt tættere på at kunne kalde sig det bedste nogensinde.

Og oveni hattricket er Danmark desuden fire gange forsvarende verdensmestre – en præstation, som intet andet landshold tidligere har opnået.

I spidsen for det hele står Jacobsen, der leverer resultater, de fleste trænere kun tør drømme om. 

Danmarks cheftræner Nikolaj Jacobsen løfter trofæet foran de danske spillere søndag aften. 
Danmarks cheftræner Nikolaj Jacobsen løfter trofæet foran de danske spillere søndag aften.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor forhørte B.T. sig mandag aften, da landsholdet blev fejret med hyldest og pandekager på Københavns Rådhus, om den sikrede EM-titel, nu gør Jacobsen til den største landstræner nogensinde.

»Jeg ved ikke, om jeg er den største. Der er andre, der også har gjort det rigtig godt, men jeg kan vel komme med i snakken, men jeg ved ikke, om jeg er dén største. Det må andre vurdere,« siger hovedpersonen selv. 

Helt konkret er Jacobsen nu indehaver af et EM- og et OL-guld, fire VM-guldmedaljer, én gang OL- og EM-sølv samt en EM-bronzemedalje. Alligevel mener landstræneren, at der skal mere til for at blive historisk.

»For at blive den største, skal jeg vinde lidt mere,« siger han, men kommer ikke nærmere ind på, hvad det indebærer. 

Jacobsen er desuden indehaver af fire guldmedaljer fra tiden som klubtræner – tre med tyske Rhein-Neckar Löwen og én med Aalborg Håndbold.

På Rådhuspladsen afslørede landstræneren, hvor meget han er med til guldfesten med holdet. Det kan du læse mere om HER