Niklas Landin blev i lørdags kåret til verdens bedste håndboldspiller – uden at han selv vidste noget som helst om det.

Han var i sommerhus på Langeland med sin familie, da han modtog en sms, som gjorde klart, at et eller andet var under opsejling.

»Jeg havde været ude at lege i haven med børnene, og så kom jeg ind og kiggede på min telefon, og så havde Mattias Andersson, min målmandstræner (i Kiel, red.), skrevet til mig: 'Tillykke, det er fandeme velfortjent' – og sådan nogle ting. Og så tænkte jeg: 'Nårh, okay… Hvad er der sket?'«

»Så gik jeg ind på Instagram og kunne se, at jeg var blevet tagget i nogle stories, og det undrede mig, for hvorfor bliver jeg lige pludselig tagget i nogle stories her, hvor sæsonen ligger stille? Men så kunne jeg godt se, at det var, fordi jeg havde vundet.«

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg var sindssygt overrasket. Jeg havde ikke undersøgt, hvornår afstemningen sluttede, eller hvornår vinderen ville blive offentliggjort. Jeg havde måske tænkt, at hvis jeg blev kåret, så fik jeg lige et heads-up fra IHF (det internationale håndboldforbund, red.) eller et eller andet. Men det nåede jeg sgu ikke. Jeg synes da godt, de kunne have sendt mig en mail eller ringet til mig eller et eller andet,« griner landsholdsanføreren.

Har du stadig ikke hørt fra IHF?

»Nej. Jeg håber da ikke, det er en joke, haha. Altså, de har jo tagget mig og skrevet, at jeg har vundet, på deres officielle profiler på de sociale medier, men jeg har ikke hørt fra dem personligt.«

Og hvordan fejrer man så egentlig en kåring som 'verdens bedste'? I Niklas Landins tilfælde blev det til et glas champagne med et vennepar, som var på besøg i sommerhuset, og om aftenen delte han en flaske rødvin med hustruen Liv.

»Så var det egentlig det. Så jeg har ikke haft tømmermænd, nej. Det er også alt for hårdt om morgenen med to børn,« siger han med et grin.

Det er kalenderåret 2019, hvor Niklas Landin vandt VM, EHF Cuppen og den tyske pokalturnering, der ligger til grund for kåringen, som bliver afgjort via en afstemning på IHF's hjemmeside.

Det er første gang, Landin vinder prisen, og han er blot den anden danske herrespiller til at løbe med den prestigefyldte hæder.

Landsholdskammeraten Mikkel Hansen har vundet prisen tre gange, og han var også en af Landins konkurrenter i dette års finalefelt – sammen med Rasmus Lauge, Sander Sagosen og Luka Cindric.

Niklas Landin vandt kåringen foran blandt andre Mikkel Hansen.
Niklas Landin vandt kåringen foran blandt andre Mikkel Hansen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Og den 31-årige Kiel-stjerne indrømmer blankt, at han ikke havde regnet med at vinde titlen. Han havde selv Mikkel Hansen og Sander Sagosen som små favoritter – og så var det også en faktor, at en målmand ikke er blevet kåret som verdens bedste siden 2009.

»Først og fremmest var jeg egentlig sindssygt glad for at være blandt de fem nominerede, men også at skulle vinde den… Der er nogle gange, hvor jeg tænker, 'det er realistisk, at jeg vinder det her', og andre gange, hvor jeg tænker, at 'den vinder en målmand sgu ikke…' Og det er også fair nok. Men at jeg så blev kåret her, det er jeg sindssygt stolt af, og det gør mig mega glad,« siger han.

Hvordan er det at kunne kalde sig 'verdens bedste'?

»Det er ekstremt specielt. Men samtidig må jeg også sige, jeg har været utrolig stolt af mit 2019, som har været et af mine bedste år nogensinde. Jeg har leveret på et niveau over en hel sæson, som jeg virkelig har været glad for, og anerkendelsen af det er jeg rigtig glad for.«

»Og jeg er sindssygt glad for at kunne skrive mig ind i den klub af meget, meget få spillere, der får lov til at have den her kåring på cv'et. Det er noget, som jeg er virkelig stolt af, og det er jo en milepæl i min karriere.«

Og milepæle er der efterhånden nok af for Niklas Landin, som har vundet langt flere medaljer og personlige priser, end der er plads til at remse op her.

Men der er ingen risiko for, at han mister noget af sin sult eller motivation, fastslår han.

»Jeg er begyndt at rette øjnene ind på Champions League. Det vil jeg virkelig gerne vinde. Det er måske det, jeg allerhelst vil vinde. Og vi har jo to chancer i år – med vores Final4 i december som en rigtig god mulighed,« siger han og tilføjer:

»Men jeg vinder også gerne de andre titler igen, haha.«

»Når man har stået øverst på skamlen én gang, så vil man gøre alt for at komme derop igen, og det er en meget speciel følelse at være med til. Også når man godt kan lide holdfællesskabet, hvor man kæmper for tingene sammen.«

»Det er det, der holder mig oppe, når det bliver allermest surt i løbetimerne, for løb er ikke det, jeg synes, der er fedest, så tænker jeg på, hvordan det kunne være at stå øverst, og hvad der skal til for at komme derop igen. Det kan jeg godt bruge 20-30 sekunder på for at komme igennem en hård intervaløvelse,« siger Landin, som på mandag skal tilbage på træningsbanen efter corona-pausen, når Kiel begynder forberedelserne til den kommende sæson.

Det betyder med statsgaranti masser af hårde løbeture, men nu har Niklas Landin altså endnu en succesoplevelse at bruge som mental afledningsmanøvre.