'Mulle' bekræfter: 'Vi er gået fra hinanden'


Den tidligere landsholdsprofil er ikke længere sammen med sin forlovede.
NFH-spilleren Kristina Kristiansen - bedre kendt som 'Mulle' - og Louise Vejsager er gået fra hinanden.
Det bekræfter den tidligere landsholdsdarling over for Se og Hør, der tidligere har fortalt, at de havde fået separat bopæl.
»Vi er gået fra hinanden, og nu skal vi til at finde ud af, hvordan det hele skal fungere,« fortæller håndboldprofilen nu til SE og HØR.
Parret blev forlovet i 2023, men nu er forholdet forbi efter cirka syv år.
De har to børn sammen.
'Mulle' har været i Falster-klubben siden 2015, og hendes landsholdstid løb fra 2007 til 2017. Her vandt hun en bronzemedalje ved VM i 2013.