Allerede inden starten på VM-slutrunden i Egypten har et stort tema stjålet overskrifterne: corona-kaos.
Både USA og Tjekkiet har været nødsaget til at trække sig på grund af udbredt smitte i trupperne, ligesom der er blevet sat spørgsmålstegn ved coronarestriktionerne under selve slutrunden, der indtil videre – mildest talt – ikke lader til at være i overensstemmelse med den strikse protokol, der er udarbejdet.
Indtil for få dage siden var det endda planen, at kampene skulle spilles foran tusindvis af tilskuere. Det blev sidenhen skrottet.
Ikke desto mindre er der forlydender om en gigantisk coronaboble, at der vrimler med folk i hallerne alligevel, og at der ikke er helt styr på testsystemet. Den folkekære TV 2-vært Morten Ankerdal har indvilget i at fortælle B.T. om tilstandene i Cairo, hvor han bor på hotel med håndboldherrerne.
Om forventningerne
»Der var på forhånd udarbejdet en protokol på 32 sider. Alle havde læst den og havde en forventning om et meget stramt mesterskab, og at man skulle holde sig inden for restriktive rammer. Med den forventning i baghovedet er vi overraskede over, at det ikke er helt så restriktivt.«
»Det er, fordi man sætter Det Internationale Håndboldforbunds protokoller til grund for det. Man tænker, at det ikke er, som det var aftalt. Det er det, der først falder i øjnene. Men har man været vant til at rejse i Egypten, tænker man, at de virkelig har gjort sig umage her. Det er bare ikke de samme standarder.«
»Man får lyst til at sætte en nordeuropæisk standard ned over det, men det er svært.«
»Kommer der positive coronatilfælde, kan VM kun spilles færdig, hvis man strammer gevaldigt op. Men bare det, at jeg har spist morgenmad, kunne gå ned i motionsrummet og sætte mig på min terrasse, gør, at jeg føler en enorm frihed i forhold til, hvad jeg havde forventet.«
Om hallerne
»Det store problem er hallen. Der var et virvar af mennesker, og der løb børn og legede med håndbolde dér, hvor der skal være mixed-zone. Der kom alle mulige mennesker ind og ud, og der var så mange, at de ikke alle kan have været pcr-testet. Og så er der risiko for, at der kan blive bragt corona ind i boblerne. Det synes jeg var bekymrende.«
»Officielt var der vist ikke tilskuere, men der var frivillige, der dog ikke var generende i forhold til coronaoplevelsen. Det mærkelige var, at der var tilskuervagter.«
»I Danmark kunne jeg slet ikke nærme mig spillerområdet i hallen. Nu går jeg op og ned ad spillerne. Jeg er selvfølgelig også coronatestet, men der gik også produktionsfolk fra åbningsceremonien på banen, vagter, ledere. Skal alle mennesker være en del af denne her boble?«
»Officielt har de ikke nær så meget corona, som vi har i Europa. Måske er det derfor, de ikke kan forstå vores bekymring. Der var også møgbeskidt i hallen. Men sådan er det at være i Egypten. Jeg havde ikke forventet noget anderledes.«
Om hotellet
»Jeg bor i en 12-etagers bygning. Der er to af dem over for hinanden. Mellem de to bygninger er der et kompleks, hvor spillerne har møderum og spiser. Men når jeg skal over til dér, hvor jeg spiser, skal jeg gå igennem deres område. Altså gennem den gang, hvor deres buffet står på anden sal. Flere spillere er overraskede over, hvad jeg går og laver dér. Men det er en passage, der ikke kun er til spillerne.«
»På hotellet fortæller de, at alle herinde er pcr-testet i den zone, hvor jeg befinder mig. De bærer mundbind, og man får ikke lov til selv at tage fra buffeten osv.«
»Der er så en anden zone, hvor de ansatte ikke behøver være pcr-testet. Der kan folk udefra komme for at spise på hotellet, men det område har vi ikke adgang til. Og de, der så arbejder dér, har angiveligt ikke nogen som helst kontakt med de ansatte på hotellet, der er blevet testet og arbejder i vores område.«
Om coronaboblen
»Den største forskel på her og slutrunden i Danmark i december er coronaboblen. Her er den meget større. Man tillader mange flere mennesker på større arealer. Risikoen for, at nogen bliver smittet, er derfor større, men muligheden for at opspore de smittede er meget vanskelig. Det er der, bekymringen er.«
Om testsystemet
»Der er ikke noget officielt, som gør en opmærksom på, at man skal testes. Man står ikke nødvendigvis på nogen liste, og man skal selv bede om at blive det. Men ved EM i Herning gik der også en uges tid, inden den slags kom op at køre.«
»Man skal ikke uploade noget testsvar eller noget her. Man bliver testet og aner ikke, hvad svaret er. Faktisk har jeg slet ikke fået svar fra mine første test. Man hører kun fra dem, hvis man er positiv, og det er anderledes.«
Om slutrunden
»Jeg kan ikke forestille mig, at VM ikke bliver spillet til ende. Men jeg ved det helt ærligt ikke. Det, der er en smule skræmmende, er, hvis der kommer tilfælde på nogle af holdene, hvor mange bliver smittet. Sker det, kan der gå fire dage og så pludselig involvere mange hold.«
