Mikkel Hansen og hustruen Stephanie Gundelach udvider familieimperiet i 2021, hvor parrets andet barn kommer til verden.

Da de første gang blev forældre i 2019, var der stor opmærksomhed omkring fødslen, fordi terminen lå tæt på Danmarks åbningskamp ved VM på hjemmebane.

Til sommer venter så et OL, men danske håndboldfans behøver ikke frygte, at det får indflydelse på Mikkel Hansens deltagelse i Tokyo.

»Nej, nej... Det er lang tid før,« fastslår han og tilføjer:

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det gik jo ellers fint sidst, haha,« siger Mikkel Hansen med henvisning til, at Danmark vandt VM-guld i 2019 – og at han selv endte som turneringens topscorer og blev kåret til slutrundens bedste spiller.

Så der er altså ingen udfordringer i forhold til timing denne gang, men hvad betyder en allestedsnærværende coronapandemi egentlig, når man skal have et barn?

Mikkel Hansen fortæller, at det for ham og hustruen i høj grad handler om at være ekstra påpasselig i forhold til at undgå coronasmitte.

»Man prøver jo at beskytte sig selv endnu mere. Vi er selvfølgelig ikke interesseret i, at nogen af os at får det – det var vi heller ikke, selvom Stephanie ikke var gravid – men det er klart, at når man er gravid, så tænker jeg da ikke, det ville være særligt interessant at få coronavirus oveni,« siger han.

Mikkel Hansen ses her med sin nyfødte søn Eddie Max i januar 2019, da landsholdet blev hyldet efter at have vundet VM-guldet.
Mikkel Hansen ses her med sin nyfødte søn Eddie Max i januar 2019, da landsholdet blev hyldet efter at have vundet VM-guldet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Derudover er Mikkel Hansen optaget af, at der til den tid forhåbentlig ikke er alt for mange restriktioner omkring fødslen, der skal foregå i Danmark.

»Det ændrer måske noget i forhold til fødslen. Jeg ved ikke, hvad der er af restriktioner i forhold til den slags i Danmark til den tid. Der kan jo sagtens være noget.«

»Er det ikke noget med, at der tidligere har været nogle ting, som fædre ikke måtte være med til på grund af coronaen? Men det må vi tage til den tid. Man kan jo ikke male fanden på væggen på forhånd. Vi må se, hvordan det er,« siger Mikkel Hansen.

Parret har allerede afsløret, at det er en dreng, de venter sig. Og i forvejen har de altså sønnen Eddie Max, som kom til verden i januar 2019.