Mikkel Hansen glemmer aldrig ydmygelsen, der stadig står skarp i hans erindring.

Forventningerne var gigantiske til de danske håndboldherrer, da de gik ind til EM-semifinalen mod Spanien i slutrunden i Ungarn. Danmark endte med at tabe 29-25 i en kamp, hvor intet fungerede for danskerne.

»Vi kan nok ikke løbe fra, at vi havde lidt problemer med det skæve 5-1-forsvar, som de dækkede. Taktisk havde vi svært ved at løse det forsvar, de kom med. Det var under al kritik, at vi ikke kunne løse det bedre,« siger Mikkel Hansen til TV 2 Sport.

Det var det spanske offensive forsvar, der var med til at knække de dansker stjerner, som blev trynet af det energiske spanske hold. Gang på gang stjal de bolden fra Mikkel Hansen og co., og de spanske fløje hamrede afsted på kontraen og sikrede Spanien sejren.

På lørdag sker det. Et længe ventet comeback for Mikkel Hansen.
På lørdag sker det. Et længe ventet comeback for Mikkel Hansen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mathias Gidsel fortæller til TV 2 Sport, at de har lært af det smertelige nederlag og har modsvaret klar til den kommende VM-slutrunde i Sverige og Polen.

Håndboldherrerne er netop nu samlet for at forberede sig til slutrunden, der går i gang om tre måneder.

Danmark starter optakten med at prøve kræfterne af i to testkampe, hvor modstanderne er netop Spanien og Sverige.

Onsdag klokken 21 er opgaven for de forsvarende danske verdensmestre opgøret mod Spanien. Søndag gælder det testkampen mod Sverige.