Det kom ikke som et kæmpe chok. Men den gjorde stadig ondt.

For nu skete det igen. Mia Rej står over for endnu en lang og ufrivillig pause fra håndboldbanen.

I Odense Håndbold havde de en idé om alvoren, da playmakeren blev scannet efter et uheld på træningsbanen 8. marts. De vidste, hvor det bar hen.

»Vi blev vildt kede af det, vi havde selvfølgelig håbet på et mindre mirakel,« siger sportsdirektør Trine Nielsen, efter det står klart, at Mia Rej igen er alvorligt skadet.

Det er korsbåndet, og prognosen lyder på omkring 12 måneder på sidelinjen. Den femte knæskade i karrieren.

Men Mia Rej nægter at stoppe. Det har hun ikke engang overvejet, har hun fortalt, selvom hun har været igennem hårde perioder og ved, der kommer flere.

»Jeg har aldrig set en lignende skæbne i håndboldverdenen. Hendes skadeshistorik er virkelig overvældende, og det er en vanvittig mentalt drænende rejse, hun har været på. Og som hun så endnu en gang skal begive sig ud på. Det kræver sin kvinde at sige ja til det,« siger B.T.s håndboldkommentator Johnny Wojciech Kokborg.

Og i Odense Håndbold kan sportsdirektør Trine Nielsen godt se, hvor snakken om et karrierestop kommer fra.

»Hun er intelligent og vejer for og imod. Mange mener, hun skal passe på sig selv og overveje at stoppe med så mange alvorlige skader,« siger Trine Nielsen, der er sportsdirektør i Odense Håndbold, og fortsætter:

»Men det er ikke så ligetil, når man brænder for noget, og der er følelser med i ligningen. Det er kun Rej, der kan vurdere, hvad der skal ske. Når hun har vurderet, hun vil blive ved, bakker vi hende også op,« siger Trine Nielsen, der beskriver Mia Rej som en med et stort håndboldhjerte, en stædighed og et engagement, som hun har den største respekt for.

I både 2016 og 2018 blev Rej ramt af korsbåndsskader, hun kæmpede sig tilbage fra, inden uheldet igen var ude ved VM i 2021.

Under den første gruppekamp kom hun uheldigt ud af en duel og reagerede med et så hjerteskærende skrig, at ingen var i tvivl om, den var gal.

Det viste sig at være en ledbåndsskade i knæet, og da Mia Rej var kommet sig over den og atter sprudlede på håndboldbanen, ramte uheldet og en meniskskade endnu en gang samme dag, som hun i efteråret 2022 blev udtaget til EM.

Også den kæmpede hun sig tilbage fra, inden hun tidligere på ugen fik endnu en hård dom – omkring et år væk fra det, hun elsker allermest.

»Jeg må ærligt talt sige, at jeg havde regnet med, at det var slut for Rej her. At hun simpelthen ikke kunne fortsætte. Det overrasker mig meget, at hun har kræfterne til at fortsætte. Der tog hun fuldstændig fusen på mig. Det kan man kun tage hatten af for, selvom ingen ville have klandret hende for at trække stikket,« siger B.T.s håndboldkommentator Johnny Wojciech Kokborg.

Men hvordan kæmper man sig igennem det endnu en gang? Først og fremmest er Mia Rej meget målrettet. Hun stiler benhårdt efter sine mål.

»Man oparbejder en styrke, når man har mødt modgang. Jeg har også prøvet noget, der minder om det, og det handler nok også om, man ikke har lyst til, det skal definere en som menneske og spiller,« siger Trine Nielsen.

»Og så er det bare kærlighed til sporten og det vigtige i at ville være håndboldspiller igen. Alle de fornuftige kan spørge, om ikke man skal stoppe. Men man skal have prøvet det selv, før man kan kloge sig på det,« siger sportsdirektøren, der roser Rej for at have en 'enorm viljestyrke'.

Nu venter der først en operation, men resten af forløbet kan først komme helt på plads, når den er overstået.

For Trine Nielsen forklarer, at der altid vil være noget, lægerne ikke kan se inden. Måske er det én til én som forventet, måske er det ikke.

»Det er umuligt at kigge igennem hud og knogler. Forventningen er et års tid, og med hendes historik passer vi ekstra på,« siger sportsdirektøren.

Holder planen og prognosen, bliver december-slutrunden i Herning også uden Mia Rej, der i så fald vil være klar til at vende tilbage i foråret 2024.

»Jeg håber for hende, hun kan gøre comeback, men jeg må indrømme, at jeg er skeptisk omkring udsigterne. Og det er sagt med den bedste intention. Jeg føler bare, at historikken desværre taler imod det, og hun har ikke tiden på sin side. Hvis prognosen holder med et års pause, vil det være halvandet år siden, hun har spillet en håndboldkamp, skulle det lykkedes med et comeback. Det er desværre imod alle odds i min bog.«