Hun var en vaskeægte håndbolddarling. En stjerne på det norske landshold og en del af Slagelses historiske Dream Team.

Siden håndboldkarrieren fik en ende har Mia Hundvin for det meste beskæftiget sig med arbejdet i den norske tv-branche bag kameraet.

Nu skifter 45-årige Hundvin spor, da hun begiver sig ud i et projekt med politisk satire. Det skrive norske Dagbladet.

Hun skal være en del af Manifest Medias podcast ved navn 'Kontrollen'.

Mia Hundvin (th.) og Camilla Andersen.
Mia Hundvin (th.) og Camilla Andersen. Foto: Thorkild Amdi
Vis mere

»Gennem undersøgelser og revisioner af ugens nyheder tjekker vi, hvordan alle i Norge gør deres arbejde. Afdækning af stærkt anstødelige forhold kan føre til latterliggørelse og i alvorlige tilfælde til 'trolling',« siger podcastredaktør Mikkel Kvenå.

Han slår fast, at rapporterne, som bliver udarbejdet af programmet, er tilgængelige for alle – også russiske spioner.

Mia Hundvin mener, at hendes nye kolleger på podcasten er på et lidt andet politisk niveau end hende selv, men at hun stadigvæk i høj grad har noget at byde på.

»Jeg har primært en masse indbyggede aggressioner, så da Markus og Sturle tilbød politisk satire som terapi, blev jeg meget glad,« siger hun.

Mia Hundvin blev kendt i Danmark på grund af sine gode præstationer på banen for Slagelse, men hun blev også til et stort navn herhjemme, da hun dannede par med den tidligere danske håndboldspiller Camilla Andersen.

Parret blev skilt i 2003 og i dag er Mia Hundvin sammen med tv-kollegaen Jørgen Høst.