Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Det er det sidste, man vil have, når man lever det søde liv i overhalingsbanen.«

Mathias Gidsel var på rekordtid blevet hele Danmarks håndboldhelt og en af verdens bedste spillere, inden hans verden ramlede sammen 56 sekunder inde i EM-bronzekampen mod Frankrig i januar.

I det han selv kalder en harmløs situation.

Her tre måneder senere står han op hver dag med det mål, at han snart kan indtage alverdens håndboldbaner i en endnu bedre udgave af sig selv.

Den 23-årige vestjyde er 'evig optimist', som han selv siger. Det skal et delvist overrevet korsbånd ikke forpurre.

Men det har været hårdt de første måneder.

»Jeg gik fra at være på livets højdepunkt, og hvem ved, om jeg nogensinde kommer til at have en scoringsprocent på 90 til et EM igen,« fortæller Mathias Gidsel til B.T.

»Det var svært at sluge, fordi det gik så godt, og så kom der noget udefra, jeg ikke selv var herre over og ødelagde det hele.«

Mathias Gidsel er fortrøstningsfuld.
Mathias Gidsel er fortrøstningsfuld. Foto: Kent Rasmussen/Byrd
Vis mere

»Jeg havde det sjovt hver dag, men pludselig skulle jeg ned i et sort hul, hvor jeg ikke kunne spille håndbold og have det sjovt.«

Mathias Gidsels første alvorlige skade har sat tankerne i gang hos GOG- og landsholdsstjernen.

»Jeg har jo altid bare mødt op og ikke kunnet forstå, hvorfor folk skulle varme op, fordi jeg var udødelig.«

»Men pludselig bliver man dødelig. Skader er desværre en stor del af vores verden,« siger Gidsel.

Selvom han 'nærmest har ledt efter', at noget skulle gøre ondt i forbindelse med hver ny øvelse i genoptræningen, er alt gået efter planen indtil nu.

»Jeg føler mig selvsikker i mine bevægelser og har stor tillid til, at korsbåndet er helet,« fortæller han og finder inspiration hos de holdkammerater, der har været gennem samme mølle.

Og dem er der mange af.

Den evige optimisme skinner igennem hos Gidsel, der faktisk ser den lange skadespause som en gave.

»Jeg vil jo rigtig gerne bare spille håndbold. Det kan jeg ikke lige nu, men efter det halvandet år, jeg har haft, har det måske været godt at få tempoet skruet ned for at få mig selv med.«

»Og det har været fedt bare at kunne styrketræne hver dag og udvikle min krop fysisk. Jeg ved, det er vigtigt for mig. Det er fem-seks måneder, hvor jeg bare kan styrketræne og blive mere skarp, som jeg ikke havde fået, hvis jeg havde spillet håndbold hele tiden.«

Gidsel, der blev kåret til årets herrespiller i Danmark i 2021, er opsat på at lære af skadesituationen, så det ikke sker igen.

»Jeg skal være dygtigere til at holde min krop klar gennem en hel sæson.«

»Jeg har aldrig trænet målrettet mod at undgå knæskader – kun mod at få en stor brystkasse.«

»Nu er jeg mere moden, klogere og tænker, hvad der er bedst at træne, så jeg kan holde 12-15 år mere, frem for hvad der ser bedst ud på stranden om sommeren,« griner Gidsel.

Selvom Mathias Gidsel kalder styrketræning 'en gave', er det ikke lige så sjovt som at rende rundt og hygge på en håndboldbane.
Selvom Mathias Gidsel kalder styrketræning 'en gave', er det ikke lige så sjovt som at rende rundt og hygge på en håndboldbane. Foto: Kent Rasmussen/Byrd
Vis mere

Men hvilken spiller bliver han så, når han træder ind på halgulvet igen?

»Det bliver spændende at se. Jeg har altid levet af min hurtighed. Fysisk kommer jeg tungere og stærkere end nogensinde, og så må vi se, om det er positivt eller negativt for en hurtig spiller.«

Hvornår det bliver, tør GOG-profilen endnu ikke spå om.

»Vi gør alt, hvad vi kan, men det er måske naivt at tro, at jeg bare glider gennem alle øvelser og kontroller den næste måned.«

Hvis man skal tro de første prognoser, ser vi ikke Mathias Gidsel spille håndbold igen, før han har Füchse Berlins logo på brystet efter sommerferien.

Det vil også betyde, at en drengedrøm bliver knust.

»Jeg havde én drøm i år, og det var at vinde DM-guld med GOG. Lige efter skaden kunne jeg godt se i min kalender, at jeg aldrig nogensinde ville kunne nå det. Jeg kunne godt regne fem-seks måneder frem.«

»Jeg håber til sidste dag, at jeg kan gå på banen for GOG, men tiden forsvinder for mig. Inderst inde er det kun mig, der er evigt optimist omkring det, for det er ikke superrealistisk, og jeg er ikke nået superlangt med en håndbold endnu.«

Har du spillet din sidste håndboldkamp for GOG?

»Ja, det tror jeg nok desværre. Men jeg håber til sidste kamp. Det vigtigste er, at jeg bliver hundrede procent klar og får et godt knæ.«