Mikkel Hansen scorede 14 mål, da Danmark slog Norge og skabte perfekt udgangspunkt før mellemrunden ved VM.

Danmarks håndboldlandshold har sat kursen mod semifinalerne ved VM.

I den første reelle styrkeprøve i turneringen vandt Danmark gruppefinalen med 30-26 over Norge i Herning.

Det var Danmarks femte sejr på stribe, og dermed tager Nikolaj Jacobsens tropper maksimale fire point med til mellemrunden, hvor Sverige, Ungarn og Egypten venter.

Landin med endnu en kæmpe-kamp i Boxen.
Landin med endnu en kæmpe-kamp i Boxen. Foto: Åserud, Lise
Vis mere

Sejren kom i hus på en aften, hvor Mikkel Hansen med vanvittige 14 mål kom til at spille hovedrollen, mens Niklas Landin igen stod stærkt i målet.

Danmark bragte sig foran fra begyndelsen, og det lykkedes aldrig Norge at komme på omgangshøjde igen.

Faktisk var Danmark på vej mod en storsejr foran med ni mål, inden Norge satte en god slutspurt ind og skabte spænding i slutfasen.

/ritzau/