Emil Bergholt fik travlt lørdag aften.

For efter Danmarks sejr over Spanien måtte EM-stregspilleren nemlig skynde sig hjem.

Årsagen var, at landsholdsspillerens højgravide kæreste var ved at nedkomme med parrets andet barn.

Og dagen derpå fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen så, at det hele endte lykkeligt.

Derfor kan Emil Bergholt nu kalde sig for far til to, lyder det:

»Jeg skulle hilse og sige, at alt er gået, som det skal, og alle har det godt. Så ja, han blev far til en lille dreng sent i går aftes.«

Emil Bergholt under lørdagens kamp.
Emil Bergholt under lørdagens kamp. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Emil kommer tilbage på hotellet senere i dag (søndag, red.). Hvornår? Jamen, det styrer han selv,« forklarer Nikolaj Jacobsen.

Det var lørdag aften, at stregspilleren pludselig fik travlt med at storme ud af Boxen.

Fødslen var heldigvis timet, så danskeren lige akkurat kunne spille kampen færdig.

»Jeg har sendt en besked og rost Astrid (Bergholts kæreste, red.) virkelig mange gange og sagt, at hun starter inde næste gang,« griner Nikolaj Jacobsen.

Danmark møder mandag aften Tyskland i den tredje kamp i mellemrunden.

Du kan følge braget live på bt.dk fra klokken 20.30.