Der er godt nyt for danske håndboldfans. Landsholdsspilleren Hans Lindberg har lagt et billede ud på Instagram, hvor han fortæller, han er klar til at træne igen.

Den gode melding kommer efter et alvorligt forløb på flere måneder, hvor Hans Lindberg har været ind og ud af intensiv, fordi han havde pådraget sig en nyreskade.

Skaden opstod under en håndboldkamp, hvor Lindberg stødte sammen med Füchse Berlins målmand Silvio Heinewetter.

Den danske højrefløj blev straks fragtet til et hospital og opereret i sin ene nyre, hvor der var kommet en flænge.

I sit to uger lange hospitalsophold nåede han at tabe ni kilo, og han udtalte efterfølgende, at han følte sig afkræftet. Derfor er det godt nyt, at han er klar til at træne med sin klub HSV igen.