Vi kender Lasse Svan Hansen som en person, der går fra optur til optur.

Den lynhurtige højrefløj kan både skrive OL- EM -og VM-guldvinder på cv'et, og han har også vundet Bundesligaen, Danmarksmesterskabet og Champions League.

Men der har også været et par særdeles hårde perioder i den 35-årige Flensborg-spillers liv.

Over for TV2 fortæller Lasse Svan, hvordan han kort før en semifinale i Champions League i 2014 fik det opkald, som alle kommende fædre frygter.

Foto: MARKO DJURICA
Vis mere

Et år forinden havde han og hans kone Sara - der igen var gravid - tabt et barn under graviditet. Sara var gravid og havde tabt det.

»Det var en meget trist periode, vi havde i vores liv på det tidspunkt. Og om lørdagen inden vi skal spille semifinale, ringer Sara og fortæller, at hun har de samme symptomer, som hun havde dengang, hun mistede barnet. Og det var ligesom den information, jeg gik ind og spillede en semifinale med,« fortæller Lasse Svan.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan ikke styre min vejrtrækning, og jeg græder også lidt.«

Heldigvis beholdt parret barnet. Og i dag er Lasse Svan Hansen far til to - en datter og en søn.