(BT i Magdeburg): Lars Jørgensen arbejder stadig på at falde helt på plads i sin nye assistentrolle. Turen ud i det dybe vand har udfordret den tidligere landsholdsspiller.
I mange år var han kendt som herrelandsholdets forsvarsklippe, da der væltede medaljer ind i 00’erne, men i sommer tog han en helt ny vej, da han indstillede sin håndboldkarriere.
For Lars Jørgensen elsker en udfordring, og da kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen ringede og spurgte, om han ikke ville være assistent på kvindelandsholdet, sagde han ja med det samme og droppede sin kommende rolle som ekspert på TV2.
Lars Jørgensen arbejder stadig på at falde helt på plads i sin nye assistentrolle. Turen ud i det dybe vand har udfordret den tidligere landsholdsspiller.
I mange år var han kendt som herrelandsholdets forsvarsklippe, da der væltede medaljer ind i 00’erne, men i sommer tog han en helt ny vej, da han indstillede sin håndboldkarriere.
For Lars Jørgensen elsker en udfordring, og da kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen ringede og spurgte, om han ikke ville være assistent på kvindelandsholdet, sagde han ja med det samme og droppede sin kommende rolle som ekspert på TV2.
Men den tidligere forsvarsspecialist har også måttet sande, at kvindehåndbolden har udfordret ham markant. Med nul trænererfaring har Lars Jørgensen arbejdet hårdt for at få en føling med rollen som træner.
Det er han stadigvæk i gang med, siger han til BT. Undervejs ved VM-slutrunden i Tyskland er Jørgensen blevet skubbet lidt på vej af chefen Klavs Bruun Jørgensen. Blandt andet mod Tunesien, hvor landstræneren helt bevidst bad assistenten om at tage styringen flere gange.
Dels fordi han selv skulle spare sin slidt stemme, men også fordi Lars Jørgensen skal finde sin egen vej.
»Mange af de ting, der sker, er stadig nye for mig. Mine første samlinger i slutningen af september var meget nyt for mig. Jeg har nul erfaring som træner, og det er klart, at havde jeg kommet til jobbet med et par år som træner under bæltet, ville mange af rutinerne være på plads, men dem har jeg overhovedet ikke nogen af.«
»Til hver eneste træning og hvert eneste taktikmøde lærer jeg stadigvæk. Jeg har ikke engang haft ti kampe på bænken. Jeg bruger mange timer på det, kan jeg mærke. Også i forhold til at sætte mig ind i modstanderne. Dér er min grundviden stadigvæk noget mindre, end den nok er for andre. Om et års tid eller efter VM er jeg langt fremme på det punkt, men lige nu kan jeg godt mærke, at når jeg skal forberede en taktik på eksempelvis Tunesien, så har jeg ikke så meget viden at trække på. Havde jeg været herretræner og skulle forberede mig på Frankrig, ville jeg have relativ god føling på, hvad jeg skulle klippe sammen og gøre. Der ligger meget rugbrødsarbejde i det stadigvæk.«
Hvordan har det været at komme ud på dybt vand? Hvis man kan kalde det?
»Det er det. Det er dybt vand. Jeg skal definere, hvordan jeg skal være. Jeg kommer ind i et regi, hvor mange ting allerede kører rigtigt godt. Det er en velfungerende spillergruppe og ledergruppe. Jeg skal, kan og vil jo ikke ind og ændre noget. Jeg skal bare gå ind og udfylde den rolle, Søren Herskind (tidligere assistent under Klavs Bruun Jørgensen, red.) havde og forsøge at gøre det på min måde. Det er stadig en form for modelleringsproces. Jeg er stadig i gang med at finde ud af, hvordan jeg skal være.«
Du har prøvet mange slutrunder som spiller, men hvordan er det som træner?
»Som spiller var det hårdt at have fokus på kampene, men jeg kan godt se nu, når jeg er trådt over på den anden side, at der er virkelig mange opgaver, man skal tage stilling til som træner. Det betyder blandt andet, at man sidder i de sene nattetimer og kigger på video af modstandere, fordi vi har haft to kampe på to dage. Man vil gerne lige have den sidste kamp med og evaluere den. Der er en del nattearbejde, og ret mange timer forsvinder i løbet af dagen med at forberede og diskutere internt i trænergruppen omkring holdet og perspektiverne. Hver gang, vi spiller en kamp, står vi i en ny situation. Næste gang, jeg skal af sted, er jeg også markant bedre klædt på. Der er mange opgaver, du slet ikke er klar over er en opgave. Som spiller skulle man spille en kamp, overholde madtiderne og være god på banen.«
Efter åbningsnederlaget til Montenegro havde I nogle snakke på hotellet for at løfte holdet inden Japan-kampen dagen efter. Hvor var din rolle henne i det?
»Det er en snak, Klavs og jeg har efter kampen. Hvad har vi set? Hvad er vores oplevelse af kampen? Vi runder det fulde billede med opvarmingen, optakt til selve kampen, spillernes tilstedeværelse og kampens udtryk. Vi drager nogle konklusioner ud fra det og prøver at sige, at vi skal se fremad og ikke kigge for meget tilbage. Der ligger en intern diskussion mellem os om, hvor vi gerne vil fokusere. Man kan gribe et nederlag an på mange måder. Du kan gennemtæve alle fejl, for der var mange misforståelser, vi kunne klippe sammen til en video og vise til spillerne og sige: ’Du laver dét, dét og dét forkert.’ Men vi var ret trygge ved måden, vi havde spillet på, så vi valgte en mere positiv vinkel på tingene, som jeg også synes kom godt til udtryk dagen efter mod Japan. Vi tænkte, vi havde en stor tiltro til de her piger, at de er møghamrende dygtige og at kampen mod Montenegro var en engangsforseelse. Det viste sig heldigvis at være den rigtige vurdering af situationen. Næsten alle spillere blomstrede voldsomt om.«
Hvordan fungerer de snakke, I har med spillerne?
»Vi tager normalt en meget uformel plenumsnak som evaluering. Det er stille og roligt, hvor vi samler dem og hvor de også byder ind med deres input. Ellers sker det løbende, når vi går en tur, er på hotellet eller spiser. Så taler man om enkelte situationer. Du kan ikke lave de store revolutionerende ændringer. Tiden er så kort. Det er hele tiden små justeringer. Det er mange gange lettere at italesætte ting frem for at skulle gøre det fysisk på banen. Gruppen er så stærk på det område, og konceptet er så bæredygtigt, at der ikke skal så meget til, før man kan rette det ind igen.«
Hvad tiltaler dig mest ved trænerollen?
»Det er hele pakken som træner. Man får lov til at prøve at hjælpe nogle spillere til at blive bedre og til at skabe resultater. Jeg kan også godt mærke, at jeg trives under det pres, som der er på det danske landshold. Mange mennesker har store forventninger til holdet, og vi har også store forventninger. Jeg kan godt lide, at der er en konsekvens. Er du dårlig, har det en konsekvens, er du god, har det en modsatrettet konsekvens. Jeg kan godt lide det frem for at bevæge mig rundt i et mindre professionelt miljø. Jeg trives godt i de forhold, hvor man er i toppen af pyramiden med eliten.«
Er du blevet sulten på mere?
»Lige nu har jeg rigeligt med at finde mig til rette her. Skulle der komme noget andet, hvor jeg kunne være i det her regi, vil jeg gerne kigge på det. Men lige nu kan jeg også godt mærke, at det er rigeligt her. Det er rigeligt, indtil der kommer noget, hvor jeg tænker, at det er fandeme fedt og spændende. Men jeg eftersøger ikke noget andet, fordi jeg synes, min assistentrolle er fyldestgørende i forhold til, at jeg har stadig har ret meget, jeg skal læse op på, før jeg føler, jeg kan give det, jeg gerne vil.«
