Hun er mere end 8.000 kilometer væk. Alligevel er der en snert af de vante rammer.
For Althea Reinhardt har i Kumamoto fået et helt særligt besøg.
Målvogterens far er rejst til Japan for at følge Danmark, og der er ikke tale om et kort visit, for han bliver i det japanske under hele VM-slutrunden.
»Det er super dejligt, at han har haft mulighed for at tage herned. Det giver bare en tryghed, og så er det altid dejligt, ens familie er her, så jeg kan snakke med ham efter kampene,« smiler Althea Reinhardt, hvis mor er blevet hjemme i Danmark med hendes to yngre brødre.
Det er dog ikke, fordi hun har mange fritimer med sin far. Landsholdets program er tætpakket, og derfor bliver det kun efter kampene, de to ser hinanden og taler sammen.
»Man lever lidt i en boble. Jeg har lyst til at se ham, men man vil også gerne være fokuseret på opgaven. Det er bare dejligt, han er vågen samtidig som jeg. Så jeg kan altid lige skrive til ham. Det giver bare en ro og en tryghed at have ham her,« siger målvogteren.
Da faren ankom, ventede der også en overraskelse til både hende og Mie Højlund.
For de to landsholdsspilleres mødre var, uden de vidste det, gået sammen om at lave en pakkekalender til dem.
Noget, de blev meget glade for, når de er på den anden side af jorden i december, hvor det meste 'jul', holdet ser og får, er i form af hotellets oppyntning.
»Det betyder så meget. Man ved, hvor meget tanke der ligger bag. Det har jo taget lang tid for dem, og det er virkelig fedt for en. Når man er her, kan man godt leve i en boble og lidt glemme julestemningen og folk derhjemme. Hver dag lige at få en påmindelse om, at de er der og støtter en, er virkelig fedt,« fortæller Mie Højlund, der deler værelse med netop Althea Reinhardt.
»Det er en super sød tanke. Man mindes dem lige, hver gang man åbner en pakke for dem. Selvom det måske ikke er de største ting, betyder det bare utroligt meget,« siger målvogteren.
De to er ikke blot holdkammerater på landsholdet og i Odense Håndbold.
De er også gode veninder uden for banen, og de har tidligere fortalt, hvor meget det betyder at have hinanden til for eksempel en slutrunde.
Blandt andet fordi der er en tidsforskel på otte timer til Danmark, og at kontakten med venner og familie dermed er begrænset.
»Vi har ikke så mange timer at gøre godt med, før det er nat og dag. Vi når da at snakke med dem, og de er også gode til lige at finde tid, selvom det er tidligt om morgenen for dem,« siger Mie Højlund, der sammen med Althea Reinhardt hver dag glæder sig til at åbne en pakke.
Pigerne afslører, at der i den første gemte sig en rød hårelastik. Både julens og Danmarks farve.
Og Althea Reinhardt kommer med et meget hurtigt og klart svar, da hun bliver spurgt til, hvad hun håber, der ellers gemmer sig bag julepapiret.
»Slik! Masser af slik! Der er ikke så meget slik her i Japan, så jeg håber, der er lidt, man kan spise,« siger hun med et stort grin.
Den holdning deler Mie Højlund, der endda har et lidt mere specifikt ønske i den genre.
»Måske noget chokolade. Det kunne være lækkert,« siger hun.
