Hun kunne mærke, at der var noget helt galt, men hun måtte for alt i verden ikke få noget at vide, før EM var slut.

Og på trods af adskillige telefonsamtaler og sms'er med familien undervejs var det først, da Althea Reinhardt kom hjem fra slutrunden i december, at hun fik beskeden.

En besked, der sendte den danske landsholdsstjerne helt i knæ.

»Det var forfærdeligt. Jeg sad alene hjemme i mit hus, da de fortalte det,« siger den 24-årige håndboldspiller til B.T.

Alhea Reinhardt under EM-slutrunden.
Alhea Reinhardt under EM-slutrunden. Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Kort inden jul var hendes 76-årige morfar, Torben, nemlig blevet ramt af lunge- og lymfekræft, men på grund af EM-slutrunden på hjemmebane valgte familien først at fortælle den triste nyhed, efter hun havde forladt landsholdslejren kort inden jul.

Derfor husker hun også tydeligt, da hun blev ringet op af sine forældre.

»Jeg kunne hurtigt mærke, at der var dårlig stemning, og jeg tænkte bare: 'Hvad er det, der sker?',« forklarer hun og fortsætter:

»Det gik ikke helt op for mig til at starte med, men da jeg havde lagt røret på, brød jeg sammen, og jeg skyndte mig at ringe til ham.«

De efterfølgende dage havde hun svært ved at sove om natten. Hun tænkte hele tiden på, hvordan morfaren, som hun – på grund af frygten for corona – ikke måtte besøge, havde det.

Men samtidig spekulerede hun på, hvorfor hun ikke måtte få noget at vide om kræftsygdommen under EM.

»Min familie har været meget uenige om, hvorvidt jeg skulle have det at vide under slutrunden. Det må have været utroligt hårdt hele tiden at skulle fortie det over telefonen i de dage. De ønskede jo ikke at lyve over for mig,« siger den danske landsholdsmålmand.

I dag forstår hun dog godt, hvorfor familien traf det valg, de gjorde. Hun skulle have fokus på at spille håndbold:

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det siger også bare lidt om, hvor barsk sportsverdenen kan være. Skal man udsætte sådan noget her, fordi der spilles håndbold? Og hvad er det etisk rigtige at gøre i sådan en situation?«

Efter en jul, som var alt andet end normal for Odense-spilleren, begyndte hverdagen at indfinde sig igen, men på grund af frygten for coronasmitte har morfaren været stort set isoleret fra omverdenen i flere måneder – på nær når han har modtaget kemobehandling.

Og derfor har det da også været enormt hårdt for den danske stjerne at stå magtesløs tilbage på sidelinjen.

»Jeg har et meget tæt forhold til min morfar, og han har været en stor del af mit liv. Derfor er det også ekstremt hårdt, at jeg ikke kan tage hjem til ham og vise, at jeg er der for ham,« forklarer hun og tilføjer:

»Det gør enormt ondt at se ham stå med det alene.«

Netop følelsen af ikke at kunne hjælpe har da også påvirket Althea Reinhardt de seneste måneder, og derfor har håndbolden været et tiltrængt frirum:

»Jeg kan godt lide at have kontrol over tingene, men denne der følelse af, at man ikke kan gøre noget. Den er forfærdelig.«

Hun fortæller videre, at morfaren lige nu har gennemgået to kemobehandlinger og dermed venter på en tredje. Samtidig har han netop fået sit første af to stik med coronavaccinen.

Og i sidste uge fik den danske landsholdsspiller så endelig lov til at se ham. Det foregik dog udendørs og på behørig afstand, forsikrer hun:

»Det var en kæmpe forløsning. Bare det at se ham og snakke med ham igen. Han blev så glad, og det første, han sagde til mig, var: 'Althea, jeg SKAL bare komme igennem det her, så jeg kan se dig til OL en dag.«