Hun spiller for det danske håndboldlandshold. Det gør han også.

Og sammen dannede de par.

Men det er slut nu.

De to landsholdsspillere Emil Jakobsen og Helena Elver er ikke længere kærester. 

Helena Elver spiller for det danske kvindelandshold. 
Helena Elver spiller for det danske kvindelandshold.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Vi er ikke sammen mere, så der er ikke noget på den front. Jeg hygger mig bare nu. Jeg er Emil, og det er dejligt. Jeg er rolig omkring det og trives i at være mig selv – det er dejligt,« siger Emil Jakobsen til Se og Hør. 

I sommer skiftede Helena Elver Danmark og Odense Håndbold ud med den ungarske storklub Györ. 

»Jeg tror faktisk, at Györ var den eneste klub, som kunne lokke mig væk fra Odense,« sagde Helena Elver dengang til B.T. i forbindelse med skiftet.

Emil Jakobsen spiller for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt.

Det er uvist om det er langdistancen, der er årsag til bruddet. 

Emil Jakobsen er i dag samlet med det danske landshold i forbindelse med, at Håndboldherrerne skal til Trondheim i den kommende weekend for at deltage i turneringen Golden League.