Det var ikke sportsmanship, den kroatiske landstræner, Slavko Goluža, udviste, da han på det obligatoriske pressemøde efter landskampen mod Danmark skulle evaluere på nederlaget i Herning.

I hvert fald leverede Slavko Goluža nogle sætninger, der ikke just faldt i Ulrik Wilbeks smag.

- Han håner os jo lidt og antyder, at vi har bestukket dommerne. Vi var igennem et meget, meget langt pressemøde, hvor det også skulle oversættes, og han fortsatte med at fortælle, at de var klart det bedste hold, og de blev snydt, og at det var planlagt, og de i øvrigt havde boet som dyr i Danmark, sagde Ulrik Wilbek til TV2.

- Det var et forfærdeligt mesterskab. Ja, så kommenterede jeg bare, at jeg synes, det var det mest pinlige pressemøde, jeg nogensinde havde været til. Så det var ikke specielt behageligt, tilføjede den danske landstræner efter sejren på 29-27.

- Jeg har det sådan med det, at jeg synes ligegyldigt, hvor træt man er af at tabe, og hvor mange dårlige dommerkendelser, der var, for det var der nok, men de var nu meget godt fordelt, så bliver man altid nødt til, når man har tabt, at gå på pressemøde og lade være med at give al skylden til dommere og sådan noget, fortsatte Wilbek. 

Selv om den kroatiske landstræner mildest talt ikke har været tilfreds med forholdene i Danmark, slipper han ikke væk endnu, da holdet mangler at møde Spanien søndag.

Hov, giv os lov at vise videoen

Det gør du her

Videoen er klar, når du har klikket på den grønne knap