Rusland har på mange måder fyldt meget for Kathrine Heindahl i det seneste halve år.
Og det har både været på godt og ondt.
Tirsdag aften bliver det forhåbentligt for det gode, når landsholdet møder russerne i en direkte duel om en plads i EM-semifinalen.
Men siden 2. august, hvor Heindahl flyttede til Moskva for at fortsætte karrieren i CSKA, har mødet med Rusland ikke hele tiden været en fest.
På håndboldbanen er det gået ganske fornuftigt, men coronapandemien har betydet, at Kathrine Heindahls kæreste, Casper, ikke som planlagt har kunnet få lov at rejse med hende.
Og det har gjort ondt på den stærke danske stregspiller.
»Den største udfordring for mig har været, at min kæreste gerne ville med, men det er overhovedet ikke muligt på grund af de restriktioner, der er i Rusland.«
»Man har selvfølgelig også travlt som håndboldspiller, også fordi vi flyver til de fleste af vores udekampe, så det bliver jo nogle lange ture, og tiden går jo så på den måde. Men jeg synes, det havde været fedt at have Casper med derovre og have ham at dele det hele med. Det er jo sygt ærgerligt, at han ikke må det,« siger 28-årige Heindahl.
Landsholdsspilleren fortæller, at hun har set sin kæreste to gange, siden hun rykkede til Moskva for godt fire måneder siden – et par timer i forbindelse med en Champions League-kamp i Odense og så på en fridag, før EM gik i gang.
Det er en ringe trøst, når hun til hverdag bor alene i Moskva, men hun understreger, at parret har forsøgt at se positivt på deres separation. Selvom det er svært.
»Det har været helt vildt hårdt at undvære ham. Men vi har også forsøgt at være konstruktive i stedet for at sætte os ned og græde over det.«
»Det er en pandemi, som rammer så mange, så det er hurtigt blevet til: 'Okay, det er sådan her, det er'. Så har vi fokuseret på, at vi har en dobbelt indkomst i stedet for, at det bare er mig, der har en indkomst.«
»Det giver os nogle muligheder den dag, vi for eksempel har lyst til at købe et hus i Danmark. Men jeg havde gerne set, at han havde været der – om ikke andet så bare i noget af perioden,« siger Heindahl, som forklarer, at uvisheden lige nu er det værste.
»Lige nu aner vi jo ikke, hvornår det kan lade sig gøre. Og det er vildt hårdt det her med ikke at vide, hvad udsigten er til, at han kan komme over.«
Ud over de store omvæltninger på den private front har Heindahls skifte til russisk håndbold også været lidt af en øjenåbner i forhold til de kulturforskelle, der er mellem Rusland og Danmark.
»Det er fedt at lære sådan et land at kende indefra. Og i forhold til håndbold så er det jo tydeligt, at det er deres mulighed her i livet. Der er sgu ikke nogen af dem, der tager en uddannelse ved siden af eller tænker på 'det hele menneske', og 'hvad jeg skal jeg lave efter karrieren' og den slags.«
»De er blevet givet den her ene mulighed i form af håndbolden, og så er det all in – så tager man den. Alt det der med 'har du det okay, skal du have noget at gå op i uden for håndbolden', som der er i Danmark – det er der ikke noget af der,« siger hun og fortsætter:
»Håndbolden er deres mulighed for være noget, for at tjene nogle penge og få et godt liv. Der får vi bare nogle andre ting foræret i Danmark. Og at opleve det andet her i Rusland gør måske også, at man sætter rigtig meget pris på nogle ting, når man kommer hjem.
»Men jeg håber jo, at jeg kan være med til at forene nogle af tingene fra de forskellige kulturer: At være lidt hårdere i håndbolden, men stadig have den danske kultur, hvor man går op i, hvordan hver især går og har det,« lyder det fra Heindahl.
Tirsdag aften får Kathrine Heindahl så svaret på, om det er den danske eller russiske model, som rækker til en semifinale ved dette EM.
