Mathias Gidsel er den kun anden spiller til at blive kåret til verdens bedste håndboldspiller to år i træk af det anerkendte, internationale håndboldmedie Handball-Planet.

Den danske superstjerne er netop blevet kåret til verdens bedste i 2024. Det har 10 udvalgte håndboldjournalister og flere end 32.000 håndboldfans stemt sig frem til.

Men Gidsel er langt fra den eneste dansker på listen.

Danmark dominerer nemlig afstemningen.

For hele top fem udgøres af danske stjernespillere. Bag Gidsel indtager Emil Nielsen andenpladsen foran Simon Pytlick.

Derefter runder Emil Jakobsen og Magnus Saugstrup top fem af.

Kun den franske legende Nikola Karabatic har tidligere vundet kåringen to år i træk. Det skete i 2014 og 2015.

De fem danskere er også alle med på mediets 'årets hold'. Her får de selskab af Aleix Gomes, Felix Claar og Ludovic Fabregas.