B.T.s håndboldkommentator er træt af snakken.
Alligevel er det noget, han lige vil runde en sidste gang i sin dom. Nemlig den TV 2-reklame, som flere landsholdsspillere kalder respektløs.
»Det er sidste gang, jeg gider snakke om det, selvom jeg nu selv bringer det på banen,« siger Johnny Wojciech Kokborg og fortsætter:
»Jeg havde håbet på, at der var lidt højere til loftet hos de danske landsholdsspillere. Man har vundet VM tre gange, det er klart, man bliver udråbt som favorit. Der skulle man have været mere kæk og slappe lidt af.«
Se hele dommen øverst i aritklen.
Derudover hylder han målmandsmonsteret Emil Nielsen, der var helt forrygende mod Tjekkiet, men han vil også gerne fremhæve Færøerne, der tabte til Slovenien, men som har vundet hjerter.
Her var 5000 færinger mødt op i Berlin - og der bor omkring 50.000 i hele landet.
»Det svarer til, at cirka ti procent af befolkningen støttede håndboldherrerne. Det er fantastisk. Jeg elsker de her små fortællinger, der kommer i slutrunderne. Mit hjerte er efterladt i Torshavn,« lyder det.
Få hele dommen øverst i artiklen.