Den er gal igen. 

Det er intet nyt, at kamptidspunkterne kan frustrere selv den største håndboldfan under en VM-slutrunde. Men det kan også skabe sportslige ormehuller. 

Kampen mellem Norge og Frankrig søndag aften har stor betydning for Danmarks vej til en eventuel VM-finale. 

Og det irriterer B.T.s håndboldkommentator Johnny Wojciech Kokborg, at man ikke afvikler de mellemrundekampe, hvor grupperne krydser over, på samme tidspunkt - og samme dag. 

SE HELE DOMMEN I VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN

»Det er absurd, at det udspiller sig igen og igen på den her måde,« siger han.

For det betyder ret beset, at Danmark mandag mod Tyskland kan spekulere i, hvilken vej de vil have til en eventuel finale, da man kender resultatet af Norge-Frankrig.

Vinder Norge, kan Danmark undgå nordmændene indtil VM-finalen med en sejr over Tyskland i danskernes sidste gruppekamp. Vinder Frankrig, kan Danmark have interesse i at tabe til Tyskland, hvis man da gerne vil undgå nordmændene i en eventuel semifinale. 

Det er bøvlet og broget - og det revser Kokborg i sin dom. 

Han roser dog også især én VM-dansker, der har meldt sig ind, og så er der stadig nogle bekymringer om den ultimative triumf. 

Se hele videoen øverst i artiklen.