»Jeg kan fint selv stå imod det pres, der kommer. Men hvis ungerne ovre i skolen skal høre, at deres far var elendig, og 'han skal kraftedeme bare fyres og smides ud', og 'vi skal bare finde en anden' …«
»Det kan jeg godt blive nervøs for, hvordan det bliver. Det vil jeg have sværere ved at reagere på og være i.«
Sådan sagde Jesper Jensen tilbage i december, da han stod over for sin første slutrunde som landstræner for de danske håndboldkvinder.
Selvom det nu snart er to år siden, betyder det ikke, at bekymringerne er væk, og Jesper Jensen er da heller ikke i tvivl om, at børnene har hørt negative kommentarer om deres far.
Men landstræneren og hustruen, Lotte, forsøger ikke at skærme børnene fra sociale medier og andre steder, hvor kommentarerne kan dukke op. I stedet forsøger de at tale med børnene om det og forberede dem så godt som muligt.
»På den måde er det gået meget bedre, end vi havde frygtet. Det er bare sejt gået af dem, at de har stolet på de ting, vi har sagt, og har prøvet at holde sig så meget væk fra det som muligt. Og er der en far, der har sagt en eller anden bemærkning for sjov med 'Nu bliver han sikkert snart fyret', så er det ikke sikkert, at man som 10-, 13- eller 15-årig synes, at det er det fedeste at høre om sin far.«
Da den hollandske superstjerne Estavana Polman blev sat af holdet i Team Esbjerg og efterfølgende fyret fra klubben, florerede der mange negative kommentarer om Jesper Jensen.
Kommentarer, som også nåede frem til børnene Louise, Joachim og Aksel.
»De læser jo også ting, og der kommer kommentarer. Hver gang, der er en form for konflikt, er der jo stemmer på begge sider. Men det er også det, der er, med sociale medier. Ofte søger man den positive kommentar, men den eneste, der fylder, er den negative,« siger han.
Især de to ældste på 13 og 15 år har oplevet at blive konfronteret med kommentarerne.
»Begge er i håndboldmiljøet, og ude i hallerne møder de folk, der følger med i kvindehåndbold, og som både holder af Team Esbjerg, Jesper Jensen og Estavana Polman, og som synes, at det er synd, når en spiller ikke bliver udtaget til landsholdet, og godt, når en anden bliver udtaget. Det er jo part of the game, og det kan vi ikke skærme dem fra.«
