Du er vant til at se Nikolaj Jacobsen som landstræner for de succesrige danske håndboldherrer. 

Men for en stund bliver håndboldhallen og harpiksen skiftet ud med en helt ny tjans. 

For selvom Jacobsen i mange år har været et navn, der har stået danskerne nær, har han for alvor aldrig været aktiv som reklamesøjle. 

Det ændrer sig nu. 

Landstræneren er ny frontmand for bilmærket.
Landstræneren er ny frontmand for bilmærket. FOTO: Kia

For bilmærket Kia afslører i en pressemeddelelse, at man har indgået et samarbejde med landstræneren, der nu kan kalde sig brandambassadør. 

Jacobsen kommer til at stå i spidsen for en kampagne, der rulles ud denne sommer, hvor man ifølge pressemeddelelsen vil have fokus på 'rejsen til et mål' fremfor resultatet. 

»Vi har ikke valgt Nikolaj, fordi han har vundet. Vi har valgt ham, fordi han ved, hvad det kræver. Hans menneskelighed, hans kompromisløse ærlighed og hans passion for processen matcher præcis de værdier, vi i Kia vil være kendt for,« siger Lise Bessermann, Marketing Manager hos Kia Danmark. 

Nikolaj Jacobsen har været dansk landstræner siden 2017 og har fortsat kontrakt frem til sommeren 2030.