Sensationelt tabte Danmark tirsdag aften til Portugal. 

Et EM-nederlag, der kan få fatale konsekvenser for drømmen om guld. 

29-31-nederlaget betyder, at danskerne kommer til mellemrunden uden point. Og nu har man kniven for struben. 

»Det stiller os svært. Vi starter med Frankrig torsdag. Nu har vi da sat os så meget under pres, som vi overhovedet kan, og skal vinde de næste fire kampe.« 

»Så må vi se, hvordan det udspiller sig,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen til B.T. og resten af pressen efter opgøret.

Han lægger sig i øvrigt fladt ned i forhold til nederlaget til Portugal.

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen reagerer under herrehåndboldkampen mellem Danmark og Portugal i EHF Euro 2026 gruppe B i Jyske Bank Boxen i Herning tirsdag den 20. januar 2026.
Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen reagerer under herrehåndboldkampen mellem Danmark og Portugal i EHF Euro 2026 gruppe B i Jyske Bank Boxen i Herning tirsdag den 20. januar 2026. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Det er skuffende, men det er også fortjent, de vinder, fordi jeg synes ikke, at vi rammer det niveau, vi skal. Atypisk for os laver vi for mange fejl. Vi har svært ved at få det flow, vi gerne vil,« lyder det fra landstræneren. 

I mellemrunden møder man Frankrig, Spanien, Tyskland og Norge. 

Fire sejre vil sende Danmark i EM-semifinalen. 

Alt andet end det vil gøre livet svært. 

»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar torsdag. En af verdens bedste hold (Frankrig, red.) kommer, og de har set skarpe ud, og vi skal vinde den kamp,« siger Jacobsen.

Læs B.T.s dom fra chok-nederlaget her.