Før Nikolaj Jacobsen var der Ulrik Wilbek. 

Wilbek, der senere skabte sig en karriere i dansk politik som borgmester i Viborg, betragtes som dansk håndbolds 'godfather'. 

Ulrik Wilbek og Nicolaj Jacobsen i Viborg HK-tiden.
Ulrik Wilbek og Nicolaj Jacobsen i Viborg HK-tiden. Erik Kragh

Først skabte han succes med de jernhårde ladies i 1990erne og siden var han med til at genrejse håndboldherrerne med blandt andet to historiske EM-guldtriumfer i 2008 og 2012. 

Nu om dage er det Nikolaj Jacobsen, der har overtaget stafetten som trænerkongen af dansk håndbold med landsholdets massive succes de sidste mange år. 

Og respekten mellem de to er stor, siger Jacobsen til B.T. 

»Ulrik hev mig jo til Viborg, og vi skulle have arbejdet sammen, men så blev han herrelandstræner i stedet for. Det gik jo fint, så det var ikke det dårligste valg, han har truffet,« husker han. 

Jacobsen har været landstræner siden foråret 2017. 
Jacobsen har været landstræner siden foråret 2017.  Til Buergy/EPA/Ritzau Scanpix

Wilbek hyrede, som Jacobsen er inde på, nemlig den nuværende danske herrelandstræner som sin spillende assistent i Viborg HK, inden han blev overtalt til at blive landstræner for herrerne i 2006. 

Men selvom den tjans nu trygt hviler på Jacobsens skuldre, har Wilbek ofte meldt sig ind i indbakken med gode råd til arvtageren. 

»Nu er det et stykke tid siden, han skrev sidst. Han går meget op i håndbold stadig. Jeg vil ikke sige, vi har et forhold på den måde, men vi har stor respekt for hinanden og har holdt kontakten.« 

»Jeg har jo været ekspert på TV 2, mens han har været landstræner, hvor jeg har forsøgt at være saglig og faglig. Ulrik brænder jo stadig for håndbolden, og det kan man stadig mærke,« siger Jacobsen. 

Både Wilbek og Jacobsen er aktuelle i en ny dokumentar 'De gyldne generationer,' der går tæt på herrelandsholdets vej til at blive verdens bedste. 

Den vises på TV 2 og TV 2 Play. 

EM for håndboldherrerne starter fredag for Danmark, der møder Nordmakedonien 20.30 på hjemmebane i Herning. 

Et opgør, du kan følge her hos B.T.