Det handler om fart og etablering.

Nok er vi nabolande, men formentlig bliver der ikke meget naboskab i aftenens brag mellem Danmark og Norge.

Man fristes nærmest til at spå mere fjendtlighed end venlighed. Og med god grund.

Vinderen af opgøret mellem Danmark og Norge får en stor fordel med fire point i mellemrunden, som dermed giver de bedste forudsætninger for en plads i semifinalerne. Med andre ord; vigtigheden af en sejr i aften er ikke til at tage fejl af. Af den grund er de danske og norske stjerner vel forberedt på, hvad der skal til for at knække hinanden. Det fortæller de til norske VG.

Den norske lejr og stor respekt for Danmark og Niklas Landin.
Den norske lejr og stor respekt for Danmark og Niklas Landin. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er altid vigtigt at stoppe Norges kontraangreb. Det handler om at være på bolden og lave så lidt tekniske fejl som muligt. Hvis vi ikke gør dette, ligger bolden i vores eget mål i løbet af fem sekunder,« mener Danmarks Mikkel Hansen.

Det samme mener danske Rasmus Lauge, der peger på en stærk etablering i det danske forsvar- og angrebsspil, som skal bane vejen til en sejr. På den måde vil Danmark få mest ud af kampen, vurderer Rasmus Lauge.

I den norske lejr handler det for dem hverken om forsvar- eller angrebsspil.

Det handler om fart og kontra.

Sander Sagosen (t.h.), Bjarte Myrhol og Torbjørn Bergerud ved Norges pressemøde onsdag i Herning.
Sander Sagosen (t.h.), Bjarte Myrhol og Torbjørn Bergerud ved Norges pressemøde onsdag i Herning. Foto: Åserud, Lise
Vis mere

»Farten er vores største angrebsvåben. Det er danskerne også klar over. Vi bytter ikke mellem forsvar og angreb, og vi er nødt til at få denne del med i vores spil,« fortæller den norske anfører og stregspiller, Bjarte Myrhol.

Samtidig peger Norge største stjerne, Sander Sagosen, på de norske målmænd, som skal stå en god kamp, for derved at sætte Norges kontraangreb i gang.

Danmark og Norge har begge vundet sine fire kampe i det indledende gruppespil. Endda i suveræn stil. Vinderen af aftenens opgør vil derfor også vinde gruppen.

Kampen fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen i Herning klokken 20.15.