En usleben diamant. Fundet i norske fjelde, en svensk skærgård eller i en islandsk gejser.

På ét punkt er Aalborg Håndbold Europas allerbedste: til at finde håndboldens næste verdensstjerne.

Når den næste Sander Sagosen eller Felix Claar rører på sig i svenske, norske og islandske haller, holder de derfor øje i Aalborg Håndbold.

»Vi har ikke en scoutingafdeling som i fodboldverdenen med fire fuldtidsansatte, der rejser rundt. Det er stadig bare mig og trænerne,« siger Aalborg-direktøren Jan Larsen om klubbens succesfulde spillerrekruttering.
»Vi har ikke en scoutingafdeling som i fodboldverdenen med fire fuldtidsansatte, der rejser rundt. Det er stadig bare mig og trænerne,« siger Aalborg-direktøren Jan Larsen om klubbens succesfulde spillerrekruttering. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Vi har ikke en scoutingafdeling som i fodbold med næsten fire fuldtidsansatte, der kun ser kampe. Det er en opgave, som ligger ved trænerteamet og mig. Og så er der også meget netværk, man ikke skal undervurdere.«

Sådan lyder opskriften fra Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, på, hvorfor Aalborg rammer plet med deres indkøb, når de støvsuger Norden for talent.

Onsdag er der på ny styrkeudmåling, når der serveres Champions League-håndbold foran Danmarks største publikum i Gigantium.

Her mødes to af de måske største overraskelser i Champions League-finalerne i nyere tid, når Aalborgs finalister fra 2021 tager imod vinderne fra 2018, Montpellier.

Sander Sagosen i aktion for Norge til OL. Den 26-årige verdensstjerne etablerede sig for alvor i verdenstoppen i Aalborg, som han forlod i 2017.
Sander Sagosen i aktion for Norge til OL. Den 26-årige verdensstjerne etablerede sig for alvor i verdenstoppen i Aalborg, som han forlod i 2017. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Men der hører sammenligningerne mellem aalborgenserne og franskmændene også op. For ifølge Jan Larsen ligger deres budget 25 millioner kroner over det, der arbejdes med i Nordens Paris, »selvom vi har skruet op«.

Hugo Descat på venstre fløj og Valentin Porte modsat har lige vundet OL-guld over Møllgaard og co., og som playmaker boltrer Diego Simonet – håndboldens Lionel Messi – sig.

Og modsat fodboldverdenen, hvor vordende verdensnavne kan findes i alle afkroge – eksempelvis Simonets og Messis Argentina – er håndbolden stadig noget mere overskuelig at gå på talentjagt i, siger Jan Larsen:

»Når vi så nærmer os noget, så vil vi rigtig gerne se folk live. Det er altid en god idé, men du har ret: Med vores program er det også det muliges kunst,« siger Aalborg-direktøren, der hellere vil bruge pengene andre steder:

På bare én sæson i Aalborg Håndbold er Felix Claar blevet stjernespiller med finaleplads i både Champions League og med det svenske landshold til VM. »Top 3 i verden,« kaldte Jan Larsen ham selv i sidste sæson.
På bare én sæson i Aalborg Håndbold er Felix Claar blevet stjernespiller med finaleplads i både Champions League og med det svenske landshold til VM. »Top 3 i verden,« kaldte Jan Larsen ham selv i sidste sæson. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»Det er jo gået meget godt alligevel,« som han siger.

Tidligere var Aalborg en sydlig mellemlanding fra de andre nordiske lande, inden Sander Sagosen, Janus Smarason og de andre rendte videre sydpå til større udfordringer i Paris eller Bundesligaen.

Med ambitionerne i Aalborg og tilgangen af Aron Palmarsson og til næste år Mikkel Hansen, er det slut med 'bare' at agere forpost for spillernes store drømme. De skal nu i stedet indfries med titler i Aalborg, forklarer direktøren:

»Vi har jo mistet mange gennem årene, som har været her i to-tre år og så taget videre. Det er ingen hemmelighed, med den hylde vi trods alt er endt på økonomisk, så håber vi på at holde spillerne i længere tid. Det kan godt være, de stadig har lyst til at prøve noget andet, men nu vil vi bare godt have, de først gør det efter fem år.«

»Vi kan jo ikke bare købe 10 Mikkel Hansen'er,« siger Aalborg-direktør Jan Larsen om vigtigheden af klubbens scouting.
»Vi kan jo ikke bare købe 10 Mikkel Hansen'er,« siger Aalborg-direktør Jan Larsen om vigtigheden af klubbens scouting. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvor afhængige er I af at kunne finde de her 'ufærdige' stjerner? I kan vel ikke købe Aron Palmarsson og Mikkel Hansen hele tiden?

»Det skal vi være de bedste til. Det er vores mål. Der er stor konkurrence, men vi har haft et forspring, fordi det er gået godt. Det forspring vil vi gerne beholde. Nu er de pengestærke og særligt østeuropæiske klubber begyndt at hente dem, inden de kommer til Danmark. I længden kan vi ikke konkurrere med de største klubber økonomisk. Der skal vi være klogere og smartere.«

I år flankeres de i Aalborg-udlærte topspillere Felix Claar og Lukas Sandell side om side med nytilkomne Aron Pálmarsson.

Sådan bliver det også fremover:

»Vi har jo ikke råd til at hente 15 af dem!« siger Jan Larsen med henvisning til Palmarsson og Mikkel Hansen.

»Og det er heller ikke vores dna eller det, vi gerne vil. Vi må erkende, at vores resultat sidste år var overraskende. Jeg tvivler på, der nogensinde kommer et hold med vores budget sidste år, der ender i en Champions League-finale.«